Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Nyt supermarked på vej: Her sælger kunderne selv

Claus Andreassen startede kæden sammen med sin ven Morten Bøjland. Foto: Timo Battefeld
I Kirppu bestemmer kunderne, hvilke varer der skal stå på hylderne. De ansatte står for alt andet.
Annonce

Sønderborg: Idéen stammer originalt fra Finland. Loppemarkeder med standere som kunderne lejer sig ind på.

- Kunderne lejer en stander og sætter deres varer på hylderne. Så håndterer vi resten, fortæller direktøren Claus Andreassen.

Den nye butiks navn er "Kirrpu," som på finsk betyder loppe. For 200 kroner om ugen kan kunderne leje sig ind på en af de mange standere.

Til hverdag passes butikken af kædens ansatte, og derfor skal lejerne ikke tænke på at holde øje med deres standere.

Butikken i Sønderborg bliver den 14. i kæden, og den første i Sønderjylland.

De næste tre uger sætter Claus Andreassen og tre ansatte lokalerne på Grundtvigs Alle 202 i stand.

- Første februar holder vi en stor åbnings-fest med fadøl, og det der hører til, fortæller Claus Andreassen.

De første standere er allerede lejet ud, og de næste tre uger regner direktøren med, at mange af standerne bliver booket.

Butikken lejere standere ud til private kunder, der selv vælger, hvad der skal stå på deres hylder. Foto: Timo Battefeld
Annonce

Stor udskiftning

Den administrerende direktør, Morten Bøjland, indrømmer, at konceptet for besøgende godt kan ligne en genbrugsbutik, men han understreger, at en af Kirrpus styrker er den massive udskiftning i varer.

- Vi har de samme fordele som en almindelig genbrug, det er miljøvenligt og billigt, men for mig er forskellen den bredte af varer, vi har, fortæller Morten Bøjland:

- Hvis du går ned i en normal genbrugsforretning og kigger, så vil mange af varerne være de samme ugen efter, hos os er der en massiv udskiftning, og ofte udskiftes flere standere dagligt, fortæller han.

Den administrative direktør oplever også, at mange af de produkter butikken indeholder er af høj kvalitet.

- Når vores kunder lejer sig ind på en stander, er det fordi, de gerne viil sælge noget, og derfor er det tit nogle gode ting, der står i butikkerne, fortæller han.

Annonce

Elektronisk forbundet

Boderne i forretningen kobles op med Kirrpus App. Det betyder, at man som lejer kan holde øje med, om ens produkter bliver solgt.

- De får automatisk besked, når en af deres varer glider over kassebåndet, fortæller Claus Andreassen.

App'en bruges også til at notificere kunderne, når boderne skal fornyes eller ryddes.

- På et tidspunkt håber vi, at kunderne også kan forny deres standere via app'en. Men det er stadig på tegnebrættet, fortæller Claus Andreassen.

Butikken i Sønderborg bliver indrettet med en lounge med gratis kaffe. Så de besøgende kunder kan gå og hygge sig med at finde genbrugsting.

En stander koster 200 kroner om ugen. Samtidig beholder Kirrpu 15 procent af produkternes omsætning. Resten går til lejeren.

Claus Andreassen har ansat tre "hjælpere" til at bygge standere og sætte butikken i stand. Foto: Timo Battefeld
Standerne kan indrettes med knagerække og hylder efter kunderens individuelle behov. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce