Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Nyudklækket: Glæden kan corona ikke stjæle

Sofie Eybye fra Aabenraa og Carl-Emil Schumann fra Sønderborg var henholdsvis første Hf'er og student mandag morgen på Sønderborg Statsskole, hvor de traditionen tro fik lov at hejse flaget i tårnet. Foto: Henrik Rath
Første Hf'er og student fra Sønderborg Statsskole hejse traditionen tro flaget i tårnet over gymnasiet, hvor festlighederne i år er mere afdæmpet end normalt.
Annonce

Sønderborg: Meget har coronaepidemien påvirket og ødelagt, men glæden ved at være ved vejs ende i gymnasiet og få huen på hovedet, kan virusset ikke viske væk.

Således heller ikke for Sofie Eybye og Carl-Emil Schumann, der som de først sluttede hver deres eksamen med et 10-tal. Sofie i dansk og Carl-Emil med et tværfagligt projekt i historie og biologi omhandlende HIV og AIDS fra 80'erne til i dag.

Begge slutter de også med et gennemsnit på 10,7.

- Det regner jeg med er nok til at kunne komme på medicinstudiet i Odense. Men først tager jeg lige et sabbatår på idrætshøjskole i Aarhus, fortæller Carl-Emil.

Sofie vil i gang med uddannelsen til sygeplejerske. Ikke i Aabenraa, hvor hun kommer fra, men i Aalborg.

- Jeg søgte også gymnasiet i Sønderborg, fordi der skulle ske noget nyt, tilføjer hun inden turen går til toppen af gymnasiet i flagtårnet, hvor Dannebrog skal hejses.

Annonce

Mere afdæmpet fest

De glæder sig begge meget til den studenterkørsel, som politikerne endte med at give lov til. Men ellers er det en mere afdæmpet dag på skolen, hvor hver elev højst må tage tre personer med ind til overrækkelse af huen og en skål. Det er er også henvist til opsatte borde i festsalen,s å man ikke render for mange sammen.

- Selve dimissionen bliver på fredag fra kl.10.00 klassevis med en halv time, hvor jeg kommer rundt til alle og siger nogle ord, forklarer rektor Ole Kamp Hansen.

Her må hver elev også højst tage tre med. Normalt er alle elever med gæster samlet i hallen på idrætshøjskolen, hvor der samles omkring 1000 mennesker.

Men med et forsamlingsforbud på højst 50 går det ikke. Derfor er den traditionsrige dans om Alspigen også aflyst i år.

- Vi kender ikke alle regler endnu, men vi håber, at vi kan starte nogenlunde normalt op i det nye skoleår i begyndelsen af august. Men festerne må dog vente lidt endnu, slutter rektor.

De nyudklækkede studenter med familie kunne mødes og skåle huen ind i festsalen ved opdelte borde. Foto: Henrik Rath
Rektor på Sønderborg Statsskole, Ole Kamp Hansen, på vej op i flagtårnet, hvor alle de færdige elever får lov at skrive deres navn på væggen, og hvor der ellers er plads. Foto: Henrik Rath
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce