Sønderborg: Only er rykket ud af Borgen Shopping og har åbnet en pop-up shop i de lokaler i Perlegade, der tidligere husede Deichmann. Indtil videre er lokalerne lejet i to måneder.
Det var egentlig planen, at butikken skulle åbne tirsdag - men det er lykkedes butikschef Camilla Petersen og hendes piger at blive klar allerede i dag, mandag.
Det er ikke kun i Sønderborg, Only går pop-up vejen. Beskeden til samtlige 80 butikker fra øverste ledelse lød, at dem, der kunne, skulle rykke ud af storcentrene og etablere pop-up.