Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Opfordring til borgmesteren: Giv belønning til kommunalt ansatte

Borgmester Erik Lauritzen bør give gavekort til hårdt arbejdende sønderborgere. Foto: JONAS AHLSTROM

Læserbrev: Inspireret af borgmesteren i Odense Kommune, som vil takke alle de kommunale medarbejdere med en gavekort på 200 kr. til cafébesøg, som har gjort en kæmpe ekstra indsats, her under coronatiden.

Hermed opfordrer jeg borgmester Erik Lauritzen til at gøre det samme som i Odense Kommune.

Her i Sønderborg vil det være en smuk måde at takke de sosu-assistenter, sygeplejersker m.m., som virkelig har løbet stærkt og ydet en ekstra indsats under coronatiden.

Jeg syntes, vi bør følge efter borgmesteren i Odense og gøre det samme her i Sønderborg Kommune.

Det vil hjælpe den betrængte restaurationsbranche, som er helt i knæ, til at komme i gang igen økonomisk, når der åbnes op efter nedlukningen.

Det kunne måske betyde, at man tog flere med, og dermed skabte en ekstra omsætning, som kunne få gang i hjulene igen.

I øvrigt vil det pynte godt op på bybilledet her i Sønderborg, som lige pt. ligner en spøgelsesby. Det vil også gavne turismen her i byen, da foråret jo står for døren om få måneder.

Helt ærligt, hr. borgmester Erik Lauritzen, syntes jeg, det er en rigtig god investering og smuk måde at sige tak på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce