Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Overgaard sætter fokus på Genforeningen

Bogen kan købes i boghandlere i Sønderjylland.
Annonce

Sønderborg: Anne-Dorthe Overgaard fra Øster Snogbæk har udgivet sin fjerde bog. Bogen "Vejen til Genforeningen" handler om de begivenheder, der skete for 100 år siden, som banede vejen til genforeningen mellem Danmark og Sønderjylland. Anne-Dorthe Overgaard er uddannet cand.mag. i historie og engelsk, og hun har i forbindelse med udgivelsen sat sig ind i emnet ved at læse bøger, været på arkiver og hørt foredrag.

- Jeg har altid været historieinteresseret, og jeg har virkelig dykket ned i emnet. Bogen er tænkt til dem, som ikke har overskud til at læse og sætte sig ind i de helt store bøger om Genforeningen. Bogen giver oversigt og indsigt, siger Anne-Dorthe Overgaard.

Bogen handler om H.P. Hanssen, kong Christian X, påskekrisen, Jens Jessen, der var redaktør på Flensborg Avis og festlighederne i forbindelse med Genforeningen. Anne-Dorthe Overgaard har blandt andet skrevet bogen, mens hun sad udenfor ved Multikulturhuset på havnen i Sønderborg.

- Normalt sidder jeg derhjemme, men jeg kunne godt lide at sidde udenfor og fornemme det og tænke på, hvad der skete der for 100 år siden. På den måde er det ikke bare en bog, men jeg er kommet så tæt på, som muligt, siger hun.

Den nye bog kan købes hos Arnold Busck i Borgen i Sønderborg samt i Haderslev og Kolding samt i Bog & Idé i Sønderborg og Aabenraa.

Anne-Dorthe Overgaard har tidligere udgivet klimabogen "Jorden til salg - billigt håndværkertilbud og hvad blev der af Lille-Plet?" samt "Kend din viden", som er en quizbog samt "På kronejagt", som handler om Christian IV.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce