Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Pas på når du sender raketterne afsted: Har du ikke de rigtige forsikringer, kan uheld løbe op i flere hundrede tusinde kroner

Nytårsstemningen toppede på Dronning Louises Bro lidt over midnat.
Ved midnat siger vi farvel til 2021 og byder det nye år velkommen. Og det skal efter tradition fejres med fest og fyrværkeri. Dog skal man være påpasselig med sidstnævnte. Har man ikke de rigtige forsikringer, kan uheld løbe op i dyre erstatningskrav.

Haderslev: Årsskiftet fejres trofast med fest, farver og fyrværkeri - dog skal du være opmærksom på, at både bil, hus og helbred også kan stå for skud. Derfor kan det være en god idé at have styr på sine forsikringer, inden du giver dig i kast med krudtet.

Ens bolig er typisk dækket af ens brandforsikring - men det har man som regel, når man har gæld i sin ejendom. Det fortæller konsulent Ole Vidstrup fra Forsikringsoplysningen, der hører under Forsikring og Pension.

- Hvis en andens raket rammer din bil, så kan der ske lakskader - i værste fald kan den bryde i brand. Har man en kaskoforsikring, så vil den dække, men hvis man ikke har, så er det ens egen risiko, medmindre man kan bevise, hvem der har skudt raketten af. Og det kan jo være lidt svært at dokumentere, siger Ole Vidstrup.

Annonce

Og sker der en skade, fordi man har fyret fyrværkeri af i en brandert, så kan man også risikere, at forsikringsselskabet siger, at man skal betale erstatning for egen lomme.

Ole Vidstrup, konsulent ved Forsikringsoplysningen

Så er der spørgsmålet om ulykkerne nytårsaften. Sidste år måtte 165 personer på landsplan en tur på skadestuen, hvor 25 havde svære skader. Kun hver sjette med alvorlige skader brugte beskyttelsesbriller.

Kommer man til at ramme nogen med en raket eller et batteri nytårsaften, så vil man typisk være dækket af ens ansvarsforsikring eller indboforsikring. Er der dog tale om alvorlige skader, så kan det være en god idé at have tegnet en ulykkesforsikring.

- Hvis man eksempelvis kommer til skade med sine øjne, hvor man får varige mén, så kan man drage den, der er skyld i uheldet, til ansvar, hvis man ved, hvem det er. Men det er ikke sikkert, at man kan det, for hvordan kan man bevise, at det er Per og ikke Poul. Men en ulykkesforsikring vil dække de skader, der påføres i den anledning, siger Ole Vidstrup.

Dyre personskader

Det er dog ikke alle, der har tegnet en ulykkesforsikring - Ole Vidstrup gætter på, at det er omkring 50 procent af befolkningen, der har sådan en.

- Flere burde nok have en, men for mange er det måske penge ud af lommen. De fleste behandlingsomkostninger er betalt af det offentlige - så det er kun, hvis man eksempelvis får invaliderende øjenskader eller andre varige mén. Er man skyld i en andens øjenskade, så kan det dog koste flere hundrede tusinde kroner. Hvis det er rigtig slemt, så kan det blive et millionbeløb. Men 100 procent invaliditet er meget sjældent, siger Ole Vidstrup.

Dog får man ingen erstatning, hvis man håndterer fyrværkeriet forkert og kommer til skade ved for eksempel at holde en tændt raket i hånden. Det samme gælder, hvis man fyrer ulovligt eller hjemmelavet fyrværkeri af.

- Og sker der en skade, fordi man har fyret fyrværkeri af i en brandert, så kan man også risikere, at forsikringsselskabet siger, at man skal betale erstatning for egen lomme, siger Ole Vidstrup.

Annonce

Styr på udsalgsstederne

På trods af risikoen for skader nytårsaften, så har udsalgsstederne i Haderslev Kommune gjort sit for, at der er styr på regler og sikkerhed. Det fortæller Jesper Damm, der er afdelingsleder i Forebyggelse og Myndighed, som er en del af Brand & Redning Sønderjylland.

Afdelingen har gennemført otte inspektioner i Haderslev og omegn, og der er generelt godt styr på håndteringen af krudtet.

- Inspektionerne er gået meget stille og rolige, og udsalgsstederne har overordnet set godt styr på det, de skal. Nu skal de også føre egenkontrol, hvor de hver morgen skal tjekke, at alt er i orden. Og det gør, at de opfanger småfejlene selv, siger Jesper Damm.

Ved inspektionerne har Brand & Redning blandt andet set på, om udstillingsmodellerne i teltene er tydeligt mærkede med skilte, og at der ikke er krudt i dem.

- Så har vi også tjekket stablehøjden i containerne, hvor man højest må stable i to meters højde. Der skal nemlig være en meter op til sprinklerne, ellers virker sprinklerne ikke, hvis der går ild i det. Krudtet må heller ikke kunne falde for langt ned, så det bliver ustabilt, siger Jesper Damm.

Nytårsaften for brandvæsenet i Haderslev er ifølge Jesper Damm dog ikke alt for travlt. Og med udsigt til dårligt vejr nytårsaften, så kommer det nok ikke til at ændre sig i år.

- Vi har måske en eller to udrykninger i Haderslev, så det er ikke en nat, der plejer at vælte os. Og udrykningerne er typisk, hvis der er gået ild i noget fyrværkeri, efter det er blevet afskudt. Det så vi desværre sidste år, hvor man havde puttet nogle batterier for hurtigt ind i en garage igen, og så stod det og brændte efterfølgende, siger Jesper Damm.

Gode råd til hvordan du skal bære dig ad nytårsaften

  • Køb kun godkendt fyrværkeri. Hold øje med CE-mærket.
  • Hold dig væk fra hjemmelavet fyrværkeri.
  • Placer fyrværkeriet sikkert og tænd. Skynd dig væk.
  • Gå aldrig tilbage til en fuser.
  • Forsøg aldrig at slukke tændt fyrværkeri.
  • Brug altid beskyttelsesbriller. Både børn og voksne - også selv om I ser på.
  • Opbevar aldrig dit fyrværkeri i lommerne.
  • Kast aldrig med fyrværkeri efter andre.
  • Lad andre om at fyre af, hvis du er fuld.
  • Sørg for at lukke vinduer og døre.
  • Affaldscontainere skal helst trækkes væk fra huset.
  • Vær opmærksom på huse med stråtag.
  • Vent med at smide afskudt krudt i containere.
Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Dem sagde vi farvel til

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Fællessang med FOF og Sangcentret

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Kom med en god idé til navn og vind 2500 kroner

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Fika fik fantastisk modtagelse

Ugeavisen Sønderborg

En jubilæumsgave venter på dronningen: Kommunen planlægger en overraskelse under sommeropholdet

Ugeavisen Sønderborg

Tiden som børnehave er slut: Nu vil boligforening rive ned og bygge rækkehuse

Ugeavisen Sønderborg

Åbner kæmpe møbel- og havemøbelcenter i Spang

Ugeavisen Sønderborg

Mindeord: Anna Marie kunne se det sjove ved næsten enhver situation

Ugeavisen Sønderborg

Trekantsdram åbner sæsonen på Sønderborg Teater

Ugeavisen Sønderborg

Er du enlig mand - så har Outdoor I Centrum et godt tilbud

Ugeavisen Sønderborg

Smitterekord - også i Sønderborg

Ugeavisen Sønderborg

Har du lyst til at prøve at være en anden: Så kan SLURK hjælpe

Ugeavisen Sønderborg

Sønderborg Garden trutter af optimisme

Ugeavisen Sønderborg

Der er mange kloge hoveder på Statsskolen

Ugeavisen Sønderborg

Universe udvider populær attraktion: Går en etage højere op

Annonce