Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Potentielle tilflyttere fra flere lande fik et kig på Sønderborg

Rundturen i Sønderborg begyndte her ved Sønder Havnegade. Forrest er det Lennart Handler fra det danske mindretal i Flensborg og Mia Lund Jochimsen med deres barn Theodor på bare en måned. De søger noget at bo i i Sønderborg, hvor de begge har fået job som folkeskolelærere. Foto: Henrik Rath
26 voksne og to babyer fordelt på flere lande og byer rundt i Danmark fik information om Sønderborgområdet, da kommunen havde inviteret til "Oplev Sønderborg".
Annonce

Sønderborg: De havde håbet på 20, men der kom 26 voksne og to babyer, da Sønderborg Kommunes Erhvervs- og tilflytterservice havde inviteret til "Oplev Sønderborg". Et arrangement for potentielle tilflyttere, og dem er der faktisk en del af.

- Vi oplever en stigende travlhed med at hjælpe og servicere folk, som henvender sig for at høre om Sønderborg, hvad angår jobmuligheder, boliger, kultur og meget andet, forklarer chef for Erhverv og Turisme, Pernille Refshauge, som sammen med kolleger har haft måneders forarbejde til dagen.

Så det var dagsordenen da de mange fremmødte blev fodret med først en gang brunch i caféen på Alsion og så input om både job og karrieremuligheder, boligmarkedet, livet i landsbyerne samt dagtilbud, skoler kultur og fritid.

Annonce

Pænt fordelt

Blandt deltagerne var både yngre og ældre fordelt på lande som Tyskland, Spanien og Holland og danske byer som Faxe, Næstved, Slagelse, København, Skive, Aabenraa og Tønder.


Vi er tiltrukket af Sønderborg, fordi den har sådan en god kombination af natur, kultur og satser på miljø- og bæredygtig udvikling.

Thea Cox fra Holland


- Vi er tiltrukket af Sønderborg, fordi den har sådan en god kombination af natur, kultur og satser på miljø- og bæredygtig udvikling, siger Thea Cox, som i dag er pensioneret psykolog og kommer fra Holland. hun har boet nogle år på Fur med Henrik van der Weijen, der stadig arbejder som revisor.

- Og så er det jo stadig tæt på Holland og Berlin, som vi også holder meget af, tilføjer han.

De har allerede kig på en bolig i enten Gråsten, Nordborg eller Sydals.

I den yngre del af aldersskalaen er parret Lennart Handler fra Flensborg og Mia Lund Jochimsen, som bor i Flensborg, men gerne vil købe hus i Sønderborg, da de begge har fået job som lærer på Dybbøl-Skolen. De har deres søn Theodor på kun en måned med.

Annonce

Netværk og udsigt

De potentielle tilflyttere fik blandt andet at vide, at også landsbyerne er gode steder at bosætte sig med stærke fællesskaber til nye netværk.

Over 700 foreninger er der i Sønderborg, som også kan bane vejen for aktiviteter til nye bekendtskaber.

Dagen fortsatte med en lille rundvisning i bymidten afsluttende med kaffe og kage på Alsik og selvfølgelig et syn ud over herlighederne fra en af de øverste etager på hotellet.

Thea Cox og Henrik van der Weijen stammer fra Holland og bor lige nu på Fur, men ønsker at bo i Sønderborgområdet. Foto: Henrik Rath
Dagen begyndte med velkomst og brunch i caféen på Alsion med udsigt ud over havneområdet. Foto: Henrik Rath
26 voksne og to babyer deltog i Oplev Sønderborg for potentielle tilflyttere. Foto: Henrik Rath
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce