Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Præsten fortalte børnehavebørn om Jesus-barnet

Et barn er født i Betlehem, thi glæde sig Jerusalem! Halleluja! Halleluja! Sognepræst Lars Astman Smedemark havde alle børn med ved julegudstjenesten i Christianskirken. Foto: Timo Battefeld
Børnene i institutioner og dagplejebørn strømmede onsdag formiddag til julegudstjeneste i Christianskirken, hvor der var Lucia-optog, krybbespil og fortælleprædiken af sognepræst Lars Astman Smedemark.
Annonce

Sønderborg: Mange børnehavebørn var spændte på, hvad der skulle foregå onsdag formiddag i Christianskirken ved en julegudstjeneste for de yngste.

Det gjaldt børnene fra Børnehuset Goethesgade, der skulle gå med i Lucia-optog, børnene fra Børnehuset Toften, som var med i krybbespillet og ikke mindst de helt små børn, der sad på gulvet sammen med pædagogerne fra børnehaverne i Sønderborg. Dagplejebørn og dagplejemødre var også med i kirken.

Sognepræst Lars Astman Smedemark styrede på vanlig måde den børnevenlige julegudstjeneste med en fortælleprædiken, hvor børnehaven Toftens ældste børn agerede engle, De tre vise mænd, Josef og Maria på et "æsel", hyrder og får i et krybbespil.

Ind i mellem sang børnene, pædagoger, enkelte forældre og bedsteforældre "Dejlig er den himmel blå", "Et barn er født i Betlehem" og som sognepræst Lars Astman Smedemark sagde, julesalmen alle børn kender: "Glade jul, dejlige jul".

Sognepræsten ved nøjagtig, hvordan julegudstjenesten skal afvikles, og hvordan børnene skal fastholdes i en halv times tid med julesamler, krybbespil og fortællingen om Jesus-fødsel i Davids hjem i Betlehem, hvor Jesus var uden spir og kongetrone, og hvor der kun sad en fattig kone og vugged' barnet i sit skød.

Lars Astman Smedemark har været med julegudstjenester for de yngste i ikke færre end 22 år. Han afløste sognepræst Lis Hejner Mortensen.

Det skal være rart for børnene og en god oplevelse, når de for første gang oplever en julegudstjeneste.

Sognepræst Lars Astman Smedemark

Annonce

God oplevelse

- Det skal være rart for børnene og en god oplevelse, når de for første gang oplever en julegudstjeneste, sagde Lars Astman Smedemark, mens det første hold af børnehavebørn går ud, og de næste venter udenfor kirken for at komme ind. Sognepræsten har også gudstjeneste juleaften og julenat.

- Gudstjenesten julenat er den største oplevelse, understreger han.

For at der skal være plads til alle, er der to julegudstjenester for de yngste lige efter hinanden. Børnene fra Børnehuset Goethesgade og Børnehuset Toften er med begge gange.

Luciaoptoget med Agnes i spidsen fra Børnehuset Goethesgade er i alderen fra tre til fem år. Tidligere gik børnene med levende lys, men det er for farligt. Nu bruges de praktiske ledlys.

- Børnene skal også en tur til Tandsbjerg plejehjem, hvor de ældre medborgere hvert år glæder sig til Lucia-optoget, forklarede en af pædagogerne, mens børnene gjorde sig klar til gudstjeneste nummer to.

Der kan ses flere billeder på jv.dk

Børnehavebørn fra Børnehuset Toften var med i krybbespillet bl.a. som får og lam. Foto: Timo Battefeld
Også De tre vise mænd var med ved julegudstjenesten. Foto: Timo Battefeld
Sognepræst Lars Astman Smedemark får sig en snak med deltagerne i Lucia-optoget. I forgrunden Lucia-bruden Agnes. Foto: Timo Battefeld
De yngste af børnehavebørnene blev trætte undervejs og fik sig en lur. Foto: Timo Battefeld
Det store øjeblik er kommet. Lucia-bruden Agnes går forrest ind i kirken. Foto: Timo Battefeld
Der var krybbespil ved prædikestolen i Christianskirken. Foto: Timo Battefeld
Englene glædede sig, inden de skulle gå op ad kirkegulvet. Foto: Timo Battefeld
Julegudstjeneste og lucia optog for børnehave børn i Christianskirken i Sønderborg. Foto: Timo Battefeld
Julegudstjeneste og lucia optog for børnehave børn i Christianskirken i Sønderborg.Foto: Timo Battefeld

Forsiden netop nu
Annonce