Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Puma-pigerne er med i ny Greenpeace-video

Tibe og Laila er to 10-årige piger, som er med i en ny film om klimaforandringer, som Greenpeace har udgivet. Arkivfoto: Claus Thorsted
Annonce

Sønderborg: To unge piger fra Sønderborg er med i en film fra Greenpace, hvor de blandt andet medvirker med Bodil Jørgensen og Carsten Bjørnlund. I filmen opfordrer Greenpeeace til, at samfundet vender sig væk fra normalen før coronakrisen.

- Coronakrisen har givet os et nulpunkt. Et ground zero, som vi kan udnytte til at starte forfra og få lavet et helt nyt fundament, hvis vi har modet til et. Fordi vi nu har oplevet, at vi kan leve på en anden måde, så tror jeg, at vi er klar til at indgyde ansvarshaverne det mod, de mangler, siger Carsten Bjørnlund i en pressemeddelelse.

Greenpeace mener, at coronakrisen har skabt momentum for den grønne omstilling, og de mener, at det er oplagt, at man blandt andet stopper med oliejagt i Nordsøen.

Annonce

Kattejammerrock

Pumapunk er navnet på det album som blandt andet Tibe Al-Habeeb og Laila Chinnawi udgav i slutningen af januar, hvor de blandt andet synger om forurening. Pumapunk er blandt andet inspireret af børnene fra Vesterbro Ungdomsgård, som i 1976 udgav nummeret "Kattejammerrock".

- Det startede med, at vi skulle samle affald med skolen. Nu går vi med en plastikpose i lommen flere gange i ugen og samler op. Vi var også ude efter nytårsaften, sagde Laila Chinnawi, da de udgav sangen i januar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce