Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Ringridning kommer ringriderne til hjælp

Der kommer ikke til at være nogle tilskuere, når årets konge, kronprins og prins skal findes ved årets ringrindning i Sønderborg. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Med alle ringridninger i det sønderjyske aflyst kommer Sønderborg Ringridning nu ringriderne til undsætning.
Annonce

Sønderborg: Når coronakrisen tvinger Sønderborg Ringridning til at aflyse den traditionsrige ringriderfest, må de tænke kreativt. Udover den virtuelle herrefrokost, så bliver der også tid til at dyste i de 22 galger. Det bliver dog ikke på Ringriderpladsen.

Festlighedernes rytterkomite har haft kontakt til de forridere, som har ansvaret for hver af de 22 galger, og som hvert år samler de mange hundrede ryttere til rytterfesten i Sønderborg.

- Vi opfordrer forriderne til søndag den 5. juli lokalt at arrangere mindre ringriderstævner rundt om i vores landsdel. Det er dog afgørende for os, at arrangørerne overholder de gældende forsamlingsregler, siger ritmester Hans Otto Ewers.

Hvis forsamlingsforbuddet kun tillader, at der må samles 50 personer, skal de lokale ringridninger finde frem til en lokal konge, hvor vedkommende efterfølgende inviteres til Sønderborg for at dyste om titlerne som konge, kronprins og prins. Det foregår lørdag den 11. juli.

Hvis man må samles mere end 50 personer, så er det planen, at man samler alle de ryttere, som lokalt tager de 24 ringe, og inviterer dem til Sønderborg.

Annonce

Hemmeligt

Hvor dysten om titlerne som konge, kronprins og prins vil foregå er dog hemmeligt.

Ritmester Hans Otto Ewers er glad for, at man kan komme til at afholde årets ringridning, selvom det bliver på en anderledes måde. Rytterne har taget godt imod initiativet, siger han. Foto: Claus Thorsted

- Omridningen, hvor vi finder de bedste, er virkelig en publikumsattraktion. For stadig at overholde bestemmelserne, vil ringridningen den 11. juli blive holdt privat, så vi kan kontrollere antallet af personer. Vi vil dog sikre os, at man kan følge med på ringriderfestens hjemmeside, siger Hans Otto Ewers.

Dem, der løber med titlerne som konge, kronprins og prins, vil blive mødt med kongekrone og krans, men titlerne vil dog ikke tælle med, da Ringriderfesten 2020 officielt er aflyst. Præmiesummen vil stadig være på 7.500 kroner.

Annonce

Socialt

Ifølge ritmester Ewers er der især tale om, at man gerne vil hjælpe de mange ringridere, som de seneste måneder ikke har kunnet dyste rundt omkring i det sønderjyske.

- For mange er det også et socialt arrangement, og de tager rundt til ringridninger i hele Sønderjylland, hvor de dyster mod hinanden. Det har de ikke haft mulighed for i år, så det vil vi gerne give dem mulighed for, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce