Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Sådan håndterer du den modstandsdygtige mælkebøtte

Løvetand og fandens mælkebøtte - kært barn har mange navne. For nogen er mælkebøtten dog knap så kær, derfor ønsker de at komme den til livs.
Selv om mælkebøtten skaber grobund for insekterne og biodiversiteten, ønsker mange haveejere at fjerne eller begrænse den velkendte ukrudtsblomst.

Selv om et af de koldeste danske forår i mange år har forsinket plantelivet, er den udskældte ukrudtsplante mælkebøtten, som faktisk er en urt, alligevel dukket talstærkt op i det danske landskab.

Den har nemlig ikke været negativt påvirket af, hvor regnfuldt og koldt det har været. Det siger Mia Stochholm som er medforfatter til "Havehåndbogen".

Helt fra roden

Mælkebøtten er utroligt dominerende og hårdfør, og den har en fordel over nogle af de andre planter, fordi den har en kæmpe pælerod, der lagrer en masse energi i løbet af efteråret og vinteren.

- Så selv om græssets vækst og andre planter har været begrænset af vejrforholdene, pisker mælkebøtten bare op, siger hun.

Netop på grund af denne pælerod, er det vigtigt, at man får hele roden med op, hvis man ønsker at fjerne ukrudtsblomsten. Og det kan gøres på flere måder.

- Der findes jo deciderede mælkebøttejern, så dem vil jeg anbefale, at man bruger, siger Louise Møller, som er gartner og havefaglig rådgiver i Haveselskabet.

Nogle forsøger også at bekæmpe planten med kogende vand, men det når bare ikke helt ned til roden, forklarer hun.

- Jeg har selv prøvet at bruge kogende vand, og det slår kun bladene ihjel - ikke roden. Og fordi der nede i roden er så meget oplagret energi, sætter den i løbet af en uge eller to nye blade, siger hun.

Louise Møller fortæller desuden, at kogende vand også skader det omkringliggende planteliv og jordens mikroliv.

Annonce

Tag det i opløbet

Hvis man ønsker at begrænse mælkebøtter i at sprede sig endnu mere, er det vigtigt, at man får fjernet blomsterhovedet, imens det stadig er gult.

Mælkebøttens frø er nemlig lige så levedygtige som selve planten, og når mælkebøtten afblomstrer, omdanner blomsterhovedet sig til små grå paraplyformede fnok.

Her kan vinden blæse hundredvis af frø rundt omkring i haven, eller man kan selv sprede frøene, hvis man leger "hvor mange kærester har du?", ved at puste til blomsterhovedet og se hvor mange fnok der bliver tilbage.

- Man kan jo også lave en leg ud af at begrænse mælkebøtternes spredning i haven, ved at få børnene til at gå rundt og samle mælkebøttehoveder, og så kan de få en krone per hoved, foreslår Mia Stochholm.

Selv om den kan være en torn i øjet på nogle haveejere, har den faktisk en stor værdi for insekterne og dermed også resten af haven. Derfor anbefaler de begge, at man lader mælkebøtterne stå.

- Man kan selvfølgelig godt fjerne dem, hvis de skyder op mellem fliserne, men lad dem stå på græsplænen og i bedene så længe som muligt. Det gavner nemlig resten af haven på længere sigt, siger hun.

Mælkebøtten har mange arter

Mælkebøtten er i slægt med kurvblomstfamilien, der dækker over 1600 slægter og ca. 25.000 arter på verdensplan.

Hvis man prøver at begrænse mælkebøttens spredning ved at plukke de gule hoveder af, inden de afblomstrer og bliver til fnok, skal man være opmærksom på, at de måske kan nå at komme igen, da planten skyder igen fra knopper på roden.

Mælkesaften af nogle mælkebøtte-arter fra Centralasien kan udvindes til produktion af gummi.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Coronasmitten rasler fortsat ned i landsdelen: Kun én kommune er over kritisk grænse

Annonce
Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Dødsfald

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Vi vil være borgernes 'professionelle pårørende'

Ugeavisen Sønderborg

Betænkeligheder ved Als-Fyn Broen

Ugeavisen Sønderborg

Ældrerådet efterlyser nye kandidater

Ugeavisen Sønderborg

Har kæmpet mod kræft i 25 år: Jeg vågner glad hver morgen

Ugeavisen Sønderborg

Sygeplejerskernes strejke skudt i gang: Den handler om mere end løn

Ugeavisen Sønderborg

Kæmpe lettelse og klapsalver: Mikkel blev student med et 12-tal

Ugeavisen Sønderborg

Politikere tager for sig af retterne - sygeplejersker får ussel løn

Ugeavisen Sønderborg

Den uendelige pantfrihed

Ugeavisen Sønderborg

Bilka skyder fest i gang fredag - varehuschef lover masser af tilbud

Ugeavisen Sønderborg

Hos Fika er gode råd ikke dyre

Ugeavisen Sønderborg

Sct. Marie Kirkes nye organist spiller sin første koncert

Ugeavisen Sønderborg

Ny kampagnefilm har Sønderborg-kvinde i hovedrolle

Ugeavisen Sønderborg

130 kilo garn til Zambia

Ugeavisen Sønderborg

Efter hårdt corona-år: Nye elever er strømmet til efterskolerne efter genåbning

Ugeavisen Sønderborg

Syd- og sønderjyderne pendler længere end nogensinde før

Ugeavisen Sønderborg

Trods amerikanske flydere, flotte fælge og polerede plader: Alle kiggede efter Nikkis gule Opel

Ugeavisen Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester spiller to Sankt Hans-koncerter

Ugeavisen Sønderborg

Endelig liv i posthuset igen: Brødre er klar med ny restaurant

Ugeavisen Sønderborg

Fodbold-stævner aflyses: BNS vil gennemføre cup

Ugeavisen Sønderborg

Ulkebøl Kirke fortsætter gammel Sankt Hans-tradition

Ugeavisen Sønderborg

Corona kviktest Sønderborg: Nye tider og steder

Annonce