Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Sønderborg Bibliotek er vært for fem brætspilsrunder i foråret

Bibliotek Sønderborg er vært for fem brætspilseftermiddage i foråret. Første gang tirsdag den 28. februar og derefter hver den sidste tirsdag i måneden frem til og med maj. Biblioteket stiller spillene til rådighed. Første gang lægges der vægt på kinesisk-inspirerede spil i forbindelse med det kinesiske nytår. Privatfoto
Annonce

Sønderborg: Tirsdag den 28. januar kl. 16 er Biblioteket Sønderborg vært ved det første af fem arrangementer med fokus på brætspil. Arrangementet foregår i Rotunden i Multikulturhuset, og i anledningen af det kinesiske nytår står Biblioteket Sønderborg denne tirsdag klar med en række kinesisk inspirerede brætspil til spileftermiddagen. Så som Mahjong, Tsuro, Ghost Stories, Tokaido og Koryo. I en tid, hvor den digitale spilindustri til syneladende er ved at overtage verden, er brætspil mere populær end nogensinde.

Derfor holder Bibliotek Sønderborg fast i en række brætspilseftermiddage den sidste tirsdag i måneden. Der vil være noget for alle, både dem der gerne vil prøve de hurtige spil og noget for de garvede spillere, der har prøvet lidt af hvert. Om du kan regler til en million spil eller ej er uden betydning, da der vil altid være nogen til at lære dig reglerne.

- Brætspileftermiddagen er desuden en fed måde at være sammen med andre mennesker på – og møde nye mennesker at spille med. Om det skal være samarbejde om en fælles sejr eller en udradering af de andre for selv at vinde hele æren, er helt op til jer, fortæller bibliotekar Helle Larsen i en pressemeddelelse.

Biblioteket Sønderborg stiller brætspil til rådighed. Bliver du bidt af spille, kan du altid låne ét eller flere brætspil med hjem. Næste spileftermiddag er den 25. februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce