Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Sønderborg Handel kommer ud med underskud

Rikke Torré tager endnu et år som formand for Sønderborg Handel, der nu skifter navn til Vores Sønderborg. Arkivfoto: Timo Battefeld
Der blev brugt flere penge end budgetteret, så derfor kom handelsstandsforeningen ud med et større underskud end forventet.
Annonce

Sønderborg: Det var røde tal, som medlemmerne af Sønderborg Handel blev præsenteret for, da de torsdag aften var samlet til generalforsamling på Hotel Sønderborg Strand.

- Indtægterne har ligget stabilt, men der er brugt flere penge primært på juleaktiviteter, lød det fra kasserer Thorbjørn Bruhn.

Udgifterne endte på små 1,7 million kroner, hvilket var 300.000 kroner mere end budgetteret. Derfor måtte foreningen indkassere et underskud på 541.000 kroner i 2019.

Underskuddet havde fået egenkapitalen til at svinde ind fra en lille million til nu 432.000 kroner. Derfor var der også lagt op til, at 2020 skal gå i nul.


Vi må lærer at arbejde side om side med en usynlig modspiller, corona, som vi skal forholde os til, indtil vi igen er på den anden side. Så det gør vi på fineste vis

Rikke Torré, formand


Som konsekvens heraf var der i første omgang kun budgetteret med 1,2 millioner kroner til aktiviteter i foreningen, som i øvrigt skifter navn til Vores Sønderborg.

- Vi måtte skære kraftigt ned, hvis det ikke havde været fordi, Sønderborg Kommune har valgt at forære os en halv million kroner i coronastøtte, som vi kan bruge til aktiviteter.

Indtægter var i 2019 på 2,3 millioner kroner, der kommer primært fra medlemskontingenter, pyloner, gavekort og julebelysning.

Annonce

Fantastisk sommer

Netop coronaen fyldte helt naturlig en del på generalforsamlingen, som på grund af virussen var blevet skubbet fra marts.

- Vi må lærer at arbejde side om side med en usynlig modspiller, corona, som vi skal forholde os til, indtil vi igen er på den anden side. Så det gør vi på fineste vis. Hvor er jeg stolt over det samarbejde, vi har her i byen. Stolt over de løsninger vi fik sat i værk, sagde formand Rikke Torré og roste citychef Axel Nielsen, for den måde han håndterer tingene på og blandt andet en overgang i foråret bragte varer ud fra byens butikker.

Der var fokus på det positive i formandsberetningen, hvor formanden også glædede sig over masser af mennesker i gadebilledet hen over sommeren.

- Hvad vi ikke viste var, at vi skulle få en af de mest fantastiske somre i mands minde. Det skal forstås på flere måder. Det at vi igen måtte komme ud, se hinanden, opleve og smage på Danmark. Det må vi sige, Sønderborg har nydt godt af. Vi har haft et besøg af positive glade danskere og tyskere, vildere end vi havde turde håbe, sagde Rikke Torré.

Helt usædvanligt fik de 70-80 fremmødte ikke præsenteret en aktivitetsplan for 2021 på grund af coronaen. Derimod kunne de byde tre nye bestyrelsesmedlemmer velkommen.

Inge Olsen blev afløst af kommunaldirektør Tim Hansen. Nye i bestyrelsen er desuden varehuschef i Bilka Sønderborg Kristian Henriksen samt restauratør Claus Per Elholm.

De afløste Martin Christiansen fra Wohlenberg, Bjarne Mortensen privatkundechef i  Kreditbanken samt Niels Sørensen direktør for Scandic Sønderborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce