Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Sønderborg Kommune ansætter ny borgerrådgiver

44-årige Maria Eline Bonefeld er ny Borgerrådgiver i Sønderborg Kommune. Foto: Kim Toft Jørgensen
Efter næsten et år uden en borgerrådgiver er der nu fundet en løsning. 1. juni tiltræder Maria Eline Bonefeld i jobbet.

Sønderborg: Den nye borgerrådgiver i Sønderborg Kommune hedder Maria Eline Bonefeld, og hun begynder i jobbet den 1. juni.

- Med ansættelsen af Maria har Sønderborg Kommune fået en Borgerrådgiver, der har en bred erfaring og kendskab til at arbejde med borgere samt den kommunale verden. Hun har et indgående kendskab til arbejdet med mennesker og kender til de udfordringer, som man som borger kan støde på, når man fx modtager en afgørelse, som man ikke er enig i. Hun har via sine tidligere job været vant til at skulle formidle afgørelser på en let forståelig måde, og det er en styrke i rollen som Borgerrådgiver, siger Pernille Svindt Lentfer, der er chef for Byrådssekretariatet, i en pressemeddelelse.

Maria Eline Bonefeld er uddannet socialrådgiver, og hun har tidligere blandt andet været ansat ved Sønderborg Kommune, Rehabiliteringscenter for torturofre (RCT) og Guide2Know.

Annonce


Den vigtigste opgave for mig som Borgerrådgiver bliver at være den dør, hvor borgere i Sønderborg Kommune oplever sig set, hørt og forstået

Maria Eline Bonefeld, ny borgerrådgiver


Borgerrådgiverens opgave er blandt andet at hjælpe borgere og virksomheder med at forstå afgørelser fra kommunen, finde vej i den kommunale organisation, finde vej i klagesystemet og skabe dialog mellem borger og kommune.

Glæder sig til opgaven

Alle borgere, brugere og virksomheder i Sønderborg Kommune kan rette henvendelse til Borgerrådgiveren. Det er gratis at bruge borgerrådgiveren.

- Den vigtigste opgave for mig som borgerrådgiver bliver at være den dør, hvor borgere i Sønderborg Kommune oplever sig set, hørt og forstået, og det glæder jeg mig utrolig meget til. Samtidig ser jeg frem til at skulle arbejde med hele den kommunale organisation. Jeg er sikker på, at mit store kendskab til de kommunale opgaver gør mig til en konstruktiv sparringspartner for forvaltningerne, så vi hele tiden kan forbedre den kommunale service, siger 44-årige Maria Eline Bonefeld, der er mor til tre og bor i Sønderborg Kommune.

Stillingen som borgerrådgiver har været vakant siden sommeren 2020, hvor den daværende borgerrådgiver fik nyt job.

Hvad er en borgerrådgiver?

  • Kan hjælpe borgere, brugere og virksomheder med: at forstå afgørelser fra kommunen at forstå breve og mails fra kommunen.
  • At finde vej i den kommunale organisation at finde vej i klagesystemet at behandle klager over kommunens sagsbehandlingstid, personalets optræden, m.m. at skabe dialog mellem borger og kommune.
  • Borgerrådgiveren kan hverken ændre en konkret afgørelse eller tage stilling til det faglige indhold i en beslutning. Her skal du fortsat gå igennem det etablerede klagesystem.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce