Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Sønderborg opruster i jagten på turister og købelystne

De historiske oplevelser som for eksempel omkring 1864-krigen er et vigtigt aktiv for Sønderborgområdet. Foto: Kim Toft Jørgensen
Et udvalg har siden 2017 øget samarbejdet mellem aktørerne inden for handel, turisme og kultur i Sønderborg Kommune for at styrke indsatsen på de beslægtede områder.

Sønderborg: Sønderborg skal være den mest søgte destination i Danmark for gæster, der søger autentiske oplevelser inden for historie, natur og gastronomi. Sådan hedder det i kommunens masterplan for handel og turisme, og byrådet har afsat to mio. kr. i år og igen næste år til indsatsen.

- Vi ser et stort potentiale i at styrke samarbejde mellem brancherne, når vi for eksempel har store events i kommunen, og det potentiale vil vi gerne være med til at booste. Og så mener vi, at det vil styrke handlekraften og synergien i arbejdet, når pengene placeres dér, hvor kompetencerne er, nemlig hos de primære aktører som i Destination Sønderjylland og Vores Sønderborg, siger formand for Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme, Stephan Kleinschmidt (SP) i en pressemeddelelse fra kommunen.

Arbejdsfordeling

Arbejdet fordeles på den måde, at Destination Sønderjylland skal varetage opgaverne på områderne kultur og turisme, mens Vores Sønderborg skal tage sig af opgaverne på handelsområdet. Vores Sønderborg får fokus på at inddrage kommunens andre handelsforeninger i indsatsen.

Der skal udarbejdes handleplaner og afleveres status på, hvordan det går med planerne hvert kvartal. Samtidig etableres der et Advisory Board på seks medlemmer, to professionelle fra hver at brancherne handel, turisme og kultur, som Destination Sønderjylland og Vores Sønderborg løbende kan rådføre sig med.

- Vi glæder os til at se aktørerne tage fat på arbejdet med at optimere oplevelserne for både borgere og turister – så potentialet for øgede indtægter til handels-, turisme- og kulturaktørerne udnyttes og øges, tulføjer udvalgets næstformand, Jesper Kock (S).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce