Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Sønderjyder er danmarksmestre i genbrug

Grafikken viser, at mere end otte ud af ti sønderjyder har handlet brugt det seneste år.
Mere end otte ud af 10 sønderjyder har handlet brugt det seneste år. Dermed kan de kalde sig danmarksmestre i genbrug. Årligt genbrugsindeks viser, at der søges efter håndvægte, campingudsyr og sejlbåde som aldrig før – og i Sønderjylland også efter Puch Maxi.

Sønderjyderne er vilde ned genbrug, og for hvert år stiger andelen, der handler brugt. Det sidste år har hele 83 procent af de sønderjyske forbrugere købt eller solgt brugte varer, hvor det gælder for 80 procent af østjyderne og fynboerne.

Det kan man læse det årlige genbrugsindeks fra dba - også kendt som Den Blå Avis - der netop er lanceret efter et år, hvor man har rundet en kvart milliard søgninger.

Lidt mere sløjt står det til i Vestjylland og Nordsjælland, hvor det er under 70 procent, der er med på genbrugsbølgen, som for langt de fleste danskere handler om at gøre en god handel. Dette er også en af de vigtigste grunde til sønderjydernes hang til genrbug.

Annonce

Top 10 søgninger på dba blandt syd- og sønderjyder:

1.iPhone

2.Sofa

3.Spisebord

4.Lego

5.Campingvogn

6.Skrivebord

7.Cykel

8.Lænestol

9.Havetraktor

10.Puch Maxi

Men også kampen mod overforbrug har sneget sig op som en af de vigtigste grunde til at handle brugt. Således svarer hele 44 procent af sønderjyderne, at det er en af de vigtigste grunde, og det er faktisk over landsgennemsnittet.

- Vi har altid vidst at danskerne er glade for en god handel. Men at det i dén grad også er hensynet til klima og ønsket om at bekæmpe overforbrug, der bonner ud nu, er vi meget glade for. Det viser, at danskerne virkelig har fået øjnene op for, at ting der er brugt, men ikke brugt op med fordel kan genbruges, i stedet for at vi hele tiden anskaffer os nyt til stor belastning for klimaet, siger talsperson for dba's genbrugsindeks, Sofie Folden Lund.

Disse genbrugsting hitter hos sønderjyderne:

Noget af det, der handles allermest brugt i Sønderjylland er møbler og ting til hjemmet, men også tøj og bøger hitter, og så er Syddanmark det eneste sted i landet, hvor søgning efter en Puch Maxi sniger sig op i en top 10 over de mest søgte ord på DBA med over 79.000 søgninger på et år.

  • 31 procent af sønderjyderne handler møbler og lamper brugt
  • 31 procent af sønderjyderne handler boligtilbehør brugt
  • 29 procent af sønderjyderne handler tøj brugt
  • 25 procent af sønderjyderne handler bøger brugt
  • 57 procent af sønderjyderne har mobiltelefoner liggende derhjemme, de ikke længere bruger
  • 35 procent af sønderjyderne har elektronik liggende derhjemme, de ikke længere bruger
  • 13 procent af sønderjyderne har cykler stående, de ikke længere bruger
  • 12 procent af sønderjyderne har sportsudstyr liggende, de ikke længere bruger
  • Næsten halvdelen af de danskere, der har brugt corona-lockdown på at rydde op og ud i gemmerne har afleveret deres ting til genbrug – uden at få penge for det. 27 procent har solgt det.
  • Danskerne vurderer i gennemsnit, at de kunne tjene 8000 kroner på at sælge ud af de ting, de ikke længere bruger.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce