Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Seje Jette lader sig ikke slå ud

Jette Høj tænkte som noget af det første - efter at hun havde fået konstateret sclerose: Ingen skal kalde min kørestol en "spasser-jeep": Foto: Jens Eilertsen
Jette Høj fik for 25 år siden konstateret sclerose. For mere end 10 år siden droppede hun medicinen, der sætter sygdommen i stå - alligevel klarer hun job på Emma's og deltagelse i Augustenborg Ringridning.
Annonce

Augustenborg: Da Jette Høj gik i 9. klasse i Egernsund, skulle hun op til prøve. Men der var noget galt - noget var ikke, som det plejede. Når hun satte en ske op til munden, ramte den ved siden af. Hun havde en underlig følelse i kroppen - en følelse af, at der var noget galt.

Forældrene tog ikke deres datter med til lægen, da hun havde vanskeligt ved at styre skeen. Hun endte i stedet hos en såkaldt "klog mand", og han fortalte, at der ikke var grund til bekymring - at det bare var en nerve, som sad i klemme.

I skolen fik hun også synsnervebetændelse, men den gik også over, og så troede Jette Høj, at alt var i orden. Men sådan forholdt det sig ikke. Langtfra.

Annonce

I ro i 10 år

Der gik 10 år og hun udviklede sig fra pige til ung kvinde. En uddannelse som tandklinikassistent blev taget og alt var godt til 1994. Efter en ridetur mærkede hun igen, at der var noget, som ikke var rigtigt i kroppen.

Jette Høj gik til lægen, kom på sygehuset og der blev taget prøver. Hun var på arbejde på klinikken, da der var telefon til hende. Det var sygehuset, som fortalte, at det var sclerose, hun kunne mærke i kroppen.

- Jeg tager hjem, sagde den chokerede unge kvinde til sin arbejdsgiver - hun husker ikke noget fra køreturen fra arbejdspladsen til hjemmet.

Annonce

Mange tanker

Tankerne fløj gennem hovedet på Jette Høj: Fuck, nu skal jeg i kørestol, var en af dem.

Og så tænkte hun noget så underligt som: Der er fandeme ingen, som skal kalde min kørestol for en spasser-jeep.

Men chokket fortog sig og den unge kvinde fik igen fodfæste. Hun gjorde op med sig selv, at hun skulle have noget ud af livet - det med at sidde hjemme i sofaen og tude, det var slet ikke noget for hende.

Året efter - i 1995 - fik hun en søn. Det skal være nu, hvis jeg skal have god tid sammen med ham, tænkte Jette Høj, og hun gik ned i timer på arbejdet i klinikken for at være mere sammen med sønnen.

Jette Høj begyndte også at skrive dagbog, for så senere at kunne læse om den gode tid sammen med sønnen, mens hun stadig var mobil. Hun troede, at tilværelsen i en kørestol lå lige om hjørnet - men hun tog fejl.

- Jeg er her endnu. Min søn er 23 år og jeg skal snart fejre sølvbryllup og 50 års fødselsdag, siger Jette Høj, da vi møder hende i bistroen Emma's i Augustenborg. Her arbejder hun, og det er et job, hun sætter stor pris på. Hun var tidligere servitrice på Hjørnekroen, men da bestyreren, Jane Olsen, besluttede at åbne Emma's, fulgte Jette Høj med over.

Annonce

Elsker arbejdet

- Jeg elsker arbejdet. Her har jeg fantastiske kolleger og der tages hensyn til min sygdom. Jeg har dog vanskeligt ved at huske, så jeg har skrevet ned på min telefon, hvad kunderne drikker. Når de kommer, siger de jo bare, at de skal have en øl - og det venter, at man skal huske det. Men det kan jeg ikke, siger Jette Høj, der har prøvet at holde sig hjemme, uden at tale med andre end familien.

- Når du kun taler med din familie, så glemmer du ord. Det oplevede jeg.

Når man spørger Jette Høj om, hvordan hun har det, lyder svaret: Jeg har det udmærket - jeg er ikke ramt. Sclerose er de 1000 ansigters sygdom, fordi den rammer alle forskelligt.

Annonce

Træt

Ingen kan se på Jette Høj, at hun lider af sclerose. Men skinnet bedrager, for hun har - som skrevet - vanskeligt ved at huske, og så lider hun af det, hun kalder sclerose-træthed.

- Hvis du vil vide, hvad det er, så må du google det. Det kan jeg ikke beskrive - jeg kan ikke sætte ord på det. Men jeg vil holde mig i gang, og derfor går jeg hver dag halvanden kilometer med min hund. Når jeg er rigtig træt, bliver det dog kun til 800 meter. Så skal jeg hjem og sove, siger Jette Høj.

Hvert år klarer hun at deltage i ringridningen i Augustenborg. Det vil hun bare - selv om det er hårdt og selv om hun efterfølgende "er død et par dage", som hun udtrykker det.

- Der er nogen, som siger til mig, at jeg bare kan lade være - men nej, jeg kan ikke bare lade være. Jeg skal bevise noget over for mig selv, og jeg skal brække et ben, før jeg springer ringridningen over, siger Jette Høj, som har to heste.

Annonce

Har fravalgt medicin

- Jeg er optimist, siger Jette Høj, når man spørger om fremtiden. Det går hende forbløffende godt, for det er mange år siden, hun fravalgte den medicin, som sætter sclerosen i stå.

- Der var snart ikke flere steder, jeg kunne stikke mig selv, og det var altså også sådan, at jeg havde det rigtigt dårligt to dage efter, jeg havde fået medicinen. Jeg tog den om søndagen, og mandag og tirsdag var altså dårlige dage. Men allerede om fredagen blev jeg i dårligt humør og tænke, at nu skulle jeg snart have den fandens medicin. Så jeg valgte at stoppe - det var et valg mellem pest eller kolera.

- Tror du på Gud - at der er nogen, som holder hånden over dog?

- Jeg tror på Gud. Det har jeg altid gjort. Jeg har også sunget i kirkekor, og min veninde er præst i Egen, siger Jette Høj.

Annonce

Til Grønland

- Er der noget du drømmer om at lave?

- Ja, jeg vil gerne til Grønland.

- Hvorfor lige Grønland?

- Fordi der ikke er kryb og kravl, siger Jette Høj og slår en latter op.

- Hvorfor tager du ikke afsted?

- Sådan en tur skal jo også lige finansieres, slutter den seje kvinde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce