Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Skal whistleblowerordningen i Region Syddanmark udvides?

Karsten Fogde.

Læserbrev: Som det er nu, kan man kun benytte Region Syddanmarks whistleblowerordning, hvis det drejer sig om strafbare forhold, eksempelvis misbrug af økonomiske midler, tyveri, bedrageri, bestikkelse og grove overtrædelser af tavshedspligt.

Man kan derimod ikke bruge whistleblowerordningen, hvis det omhandler samarbejdsproblemer eller utilfredshed med ledelsesmæssige beslutninger. I de situationer skal personalet henvende sig til sin nærmeste leder i Region Syddanmark eller sin tillidsrepræsentant.

Som regionsrådsmedlem har jeg fået adskillige henvendelser fra medarbejdere, som ikke tør gå disse veje, da de frygter fyringer, repressalier m.m. Ligesom jeg for nærværende også via pressen har kunnet erfare, at det står skidt til på Aabenraa Sygehus. Så noget må der ske.

Derfor tænker vi i SF på, om det ikke ville være en god idé, hvis man udvidede whistleblowerordningen til også at omfatte muligheden for, at medarbejdere kan viderebringe legitim kritik via denne ordning. Vi ønsker simpelthen ikke, at uholdbare forhold får lov til at køre i en uendelighed. Vi risikerer jo, at gode medarbejdere søger væk, og at usunde kulturer på en arbejdsplads får lov at fortsætte.

Vi er også åbne overfor andre løsningsmodeller, men noget må der ske - alt andet vil være svigt af personalet og i sidste instans også af patienterne/borgerne.


Vi er også åbne overfor andre løsningsmodeller, men noget må der ske...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Annonce