Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Smittede isoleres på kollegium i Nordborg

Corona-smittede fra Aabenraa og Sønderborg kommuner, som ikke kan bo hjemme hos familien på grund af smittefare, får tilbudt et værelse på Langesø Kollegiet i Nordborg. Arkivfoto: Claus Thorsted.
Coronasmttede fra Aabenraa og Sønderborg kommuner tilbydes en bolig på Langesø Kollegiet i Nordborg, hvis de ikke kan bo hjemme på grund af smittefaren.
Annonce

AABENRAA/NORDBORG: Kommunerne skal tilbyde en bolig til coronasmittede, der ikke kan bo hjemme på grund af risikoen for at smitte familie eller andre bofæller.

Aabenraa og Sønderborg Kommuner er gået sammen om at løse den opgave.

Smittede fra begge kommuner får tilbudt et værelse på Langesø-kollegiet i Nordborg.

Indtil videre er der dog ikke særligt mange, der har benyttet sig af tilbuddet. For Aabenraa Kommunes vedkommende drejer det sig om fire personer. Lige i øjeblikket er der ikke nogen fra Aabenraa, der er isoleret på kollegiet i Nordborg.

- Efterspørgslen har ikke været så stor i Aabenraa Kommune. Det hænger nok  sammen med det lave smittetryk, og så det faktum, at folk generelt har flere kvadratmeter til rådighed derhjemme, end de for eksempel har i storbyer som København og Aarhus, siger Jesper Juhl Kristensen, der er afdelingschef i Aabenraa Kommune.

Annonce

Gratis mad

For nylig blev reglerne om forplejning i isolationsboligerne lavet om. Tidligere har de isolerede skullet betale 150 kroner om dagen for fuld forplejning, men nu er maden blevet gratis.

Sønderborg og Aabenraa Kommuner har indgået en aftale med en privat leverandør af maden til de isolerede.

De coronasmittede må flytte hjem til deres familie eller bofæller igen, når de ikke har haft symptomer i 48 timer.

Hvis de er testet positive, men slet ikke har mærket noget til sygdommen og ikke udvikler symptomer under opholdet, må de forlade stedet syv dage efter, de fik taget testen.

Hvis symptomerne forværres under opholdet, har de selv ansvar for at tage kontakt til egen læge eller lægevagt.


Efterspørgslen har ikke været så stor i Aabenraa Kommune.

Jesper Juhl Kristensen, afdelingschef.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce