Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Smitten falder i flere syd- og sønderjyske kommuner trods stor national stigning

Trods et større fald i antallet af smittede i Kolding har kommunen fortsat landsdelens højeste smittetryk. Foto: Johan Gadegaard
I fem af landsdelens kommuner faldt smittetallet fra torsdag til fredag, mens fire oplevede en stigning. Alle kommuner undtagen Fanø er dog fortsat over den kritiske grænse.
Annonce

Covid-19: Det er gået mere ned, end det er gået op i de syd- og sønderjyske kommuner fra torsdag til fredag. Det viser den seneste opdatering fra Statens Serum Institut fredag eftermiddag.

Et af de steder, hvor smittetallet er faldet, er i Kolding Kommune, som i længere tid har været landsdelens kedelige topscorer hvad angår antallet af smittede borgere. Torsdag var der 137 smittetilfælde de seneste syv dage i kommunen, og fredag var tallet faldet til 120.

Trods faldet har Kolding fortsat Syd- og Sønderjyllands højeste smittetryk med 129 smittede per 100.000 borgere, hvilket er markant over myndighedernes kritiske grænse på 30 smittede per 100.000 borgere.

Den grænse ligger alle fastlandskommuner i landsdelen fortsat over. Kun Fanø Kommune, hvor der længe ikke har været et eneste smittetilfælde, holder sig under.

Smittetal fredag den 13. november

Tallene viser, hvor mange der netto er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage. (I parentes er torsdagens tal)

Varde: 46 (42) - det svarer til 92,1 smittede per 100.000 indbyggere

Esbjerg: 50 (52) - det svarer til 43,3 smittede per 100.000 indbyggere

Fanø: 0 (0) - det svarer til 0 smittede per 100.000 indbyggere

Billund: 29 (21) - det svarer til 109,1 smittede per 100.000 indbyggere

Vejen: 35 (30) - det svarer til 82 smittede per 100.000 indbyggere

Kolding: 120 (137) - det svarer til 129 smittede per 100.000 indbyggere

Haderslev: 54 (65) - det svarer til 97,1 smittede per 100.000 indbyggere

Tønder: 21 (19) - det svarer til 56,3 smittede per 100.000 indbyggere

Aabenraa: 28 (36) - det svarer til 47,7 smittede per 100.000 indbyggere

Sønderborg: 56 (59) - det svarer til 75,5 smittede per 100.000 indbyggere

Kilde: Statens Serum Institut

Udover i Kolding er smitten også faldet i Esbjerg, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg kommuner. I de fire resterende kommuner, Tønder, Vejen, Billund og Varde, er smitten derimod steget.

Den største stigning er i Billund Kommune, som fra torsdag til fredag er gået fra at have 21 smittede de seneste syv dage til nu 29 smittede de seneste syv dage. Det svarer til 109,1 smittede per 100.000 borgere, og det er landsdelens næsthøjeste smittetryk.


Et af de steder, hvor smittetallet er faldet, er i Kolding Kommune, som i længere tid har været landsdelens kedelige topscorer hvad angår antallet af smittede borgere. Torsdag var der 137 smittetilfælde de seneste syv dage i kommunen, og fredag var tallet faldet til 120.


I hele landet var der fredag 1037 nye smittetilfælde, og en enkelt person smittet med covid-19 er død. Til gengæld er der tre færre indlagte personer på de danske sygehuse, så der nu i alt er 236. Også antallet af patienter på intensivafdelinger og i respirator er faldet med henholdsvis fire og to personer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce