Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Smitten i Flensborg er på vej mod katastrofekurs

Flensborg er knuget af både høje smittetal og hård kulde.

Flensborg. I det seneste døgn har der været yderligere et coronarelateret dødsfald i Flensborg. Antallet af nye smittede per 100.000 indbyggere i Flensborg på syv døgn fortsætter samtidig med at stige. Senest var værdien tirsdag aften 181,9, efter den et døgn tidligere lå på godt 160.

Den fremgår af den daglige rapport fra Flensborg Kommune.

Fra mandag til tirsdag aften blev der fundet yderligere 23 smittede, så 1360 efterhånden er testet positive. 780 er raske igen. 28 har mistet livet, mens 552 stadig har aktiv virus i sig.

Efterhånden er der begrundet mistanke om 283 tilfælde af smitte med muteret virus.

Skulle smitten nå over 200 nye per 100.000 indbyggere på syv døgn, er kommunen forpligtet til at træffe skærpede forholdsregler med blandt andet afspærring af stærkt befærdede områder.

Smittetrykket i Flensborg er ikke blot det markant højeste i Slesvig-Holsten, men også blandt de ti voldsomste i Tyskland. Blandt meget andet betyder det, at der ikke er udsigt til genåbningen af skolerne. I resten af Tyskland kan de fire yngste årgange generelt vende tilbage til skolerne på mandag. Også daginstitutionerne tager igen mod børn.

I Flensborg er skolerne imidlertid fortsat lukket, ligesom daginstitutionerne kun tilbyder nødpasning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce