Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Smitten stiger fortsat i de fleste kommuner: Nu er over 800 coronasmittede døde i Danmark

Varde og Billund har længe været de to kommuner i Syd- og Sønderjylland med højest smittetryk. Onsdag faldt smitten i begge kommuner, men det er langt fra nok til at ændre på de kritiske situationer. Foto: Mette Mørk
Med fem nye dødsfald i Danmark er der nu over 800 coronasmittede personer, som har mistet livet, siden pandemien kom til landet. Onsdag var der 1183 nye smittede, og i de fleste syd og sønderjyske kommuner fortsætter smitten med at stige.
Annonce

Covid-19: Smittetallene går stadig mere op, end de går ned i de syd og sønderjyske kommuner, når der dagligt kommer en coronaopdatering fra Statens Serum Institut. Det var også tilfældet onsdag, hvor fem kommuner havde en stigning, mens to havde faldende tal, og tre kommuner havde uændrede tal.

Esbjerg er et af de steder, hvor smitten er gået den forkerte vej, og det har den gjort flere dage i streg. Onsdag tog det lokale tal endnu et nøk i vejret, da antallet af nye smittetilfælde de seneste syv dage steg fra 186 til 198 fra tirsdag til onsdag. Det giver et smittetryk på 171,6 smittede per 100.000 borgere. Myndighedernes kritiske grænse er 30.

Derudover var der også stigninger i Vejen, Kolding, Haderslev og Aabenraa.


Onsdagens opdatering viste også, at yderligere fem personer smittet med covid-19 er døde. Dermed er det samlede danske dødstal nu over 800 - helt præcist 802.


Der er til gengæld godt nyt fra de to hårdest ramte kommuner i landsdelen. Det har længe været Varde og Billund - og er det stadig - men i begge kommuner faldt smitten onsdag. Faldet er dog langt fra nok til at ændre markant på de kritiske situationer i kommunerne.

I Varde er der således fortsat 236,3 smittede per 100.000 borgere, og i Billund er tallet 218,3 smittede per 100.000 borgere.

I Fanø, Sønderborg og Tønder kommuner er de lokale smittetal uændrede.

Smittetal onsdag den 25. november

Tallene viser, hvor mange der netto er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage. (I parentes er tirsdagens tal)

Varde: 118 (139) - det svarer til 236,3 smittede per 100.000 indbyggere

Esbjerg: 198 (186) - det svarer til 171,6 smittede per 100.000 indbyggere

Fanø: 1 (1) - det svarer til 28,7 smittede per 100.000 indbyggere

Billund: 58 (65) - det svarer til 218,3 smittede per 100.000 indbyggere

Vejen: 38 (35) - det svarer til 89 smittede per 100.000 indbyggere

Kolding: 129 (120) - det svarer til 138,7 smittede per 100.000 indbyggere

Haderslev: 34 (29) - det svarer til 61,1 smittede per 100.000 indbyggere

Tønder: 58 (58) - det svarer til 155,4 smittede per 100.000 indbyggere

Aabenraa: 49 (45) - det svarer til 83,5 smittede per 100.000 indbyggere

Sønderborg: 46 (46) - det svarer til 62,1 smittede per 100.000 indbyggere

Kilde: Statens Serum Institut

Onsdagens opdatering viste også, at yderligere fem personer smittet med covid-19 er døde. Dermed er det samlede danske dødstal nu over 800 - helt præcist 802.

Der er samlet 251 indlagte coronapatienter lige nu, og det er et fald på fire sammenlignet med tirsdag. Til gengæld er der en lille stigning i antallet af patienter på en intensivafdeling, så der onsdag er to flere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce