Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Smittestigning over weekenden sender nye kommuner over den kritiske grænse - men der er godt nyt i Sønderborg

Fra søndag til mandag døde seks coronasmittede personer i Danmark. 129 personer er indlagt på danske sygehuse. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Covid-19: Coronasmitten i Syd- og Sønderjylland har udviklet sig mere negativt end positivt henover weekenden. Det viser mandagens opdatering fra Statens Serum Institut.

I den positive ende er antallet af tilfælde faldet så meget i Sønderborg, at kommunen nu er under myndighedernes kritiske grænse på 30 smittede per 100.000 borgere.


Lige nu ligger Billund Kommune faktisk så højt, at smittetrykket lyder på 147 smittede per 100.000 borgere. I hele landet er det kun set værre i Jammerbugt og Faxe kommuner.


Det omvendte billede ser vi i to andre sønderjyske kommuner, nemlig Tønder og Aabenraa, som omvendt er kravlet over 30-grænsen siden fredag.

Derudover har også Esbjerg og Vejen kommuner oplevet store stigninger i smittetallene. Begge kommuner var dog allerede over den kritiske grænse fredag, men situationen er altså kun blevet værre weekenden over.

Smittetal mandag den 19. oktober

Tallene viser, hvor mange der netto er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage. (I parentes er fredagens tal)

Varde: 5 (7)

Esbjerg: 55 (38)

Fanø: 1 (1)

Billund: 39 (42)

Vejen: 48 (31)

Kolding: 34 (31)

Haderslev: 13 (13)

Tønder: 27 (10)

Aabenraa: 18 (10)

Sønderborg: 15 (23)

Kilde: Statens Serum Institut

Landsdelens nuværende topscorer, Billund Kommune, oplevede et lille fald i løbet af weekenden, men det var langt fra nok til at ryge under 30 smittede per 100.000 borgere. Lige nu ligger kommunen faktisk så højt, at smittetrykket lyder på 147 smittede per 100.000 borgere. I hele landet er det kun set værre i Jammerbugt og Faxe kommuner.

Den sidste kommune i landsdelen, der er over den kritiske grænse, er Kolding Kommune, hvor der har været en lille stigning over weekenden.

I Haderslev og på Fanø ændrede smittetallene sig ikke, mens Varde oplevede et lille fald.

På landsplan var der fra søndag til mandag 452 nye bekræftede smittetilfælde. Seks personer smittet med covid-19 er døde, og der er ti flere personer indlagt på de danske sygehuse. I alt er der derfor 129 indlagte, hvoraf 18 er på en intensivafdeling og 11 er i respirator.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce