Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Smittetallet falder: Sønderborg skifter farve på coronakort

Antallet af smittede med covid-19 er de seneste dage faldet i Sønderborg kommune. Arkivfoto.
Antallet af smittede med covid-19 er faldet så meget i Sønderborg, at kommunen ikke længere er rød, men blevet orange.
Annonce

Sønderborg: Det er ikke længere de røde nuancer, der præger Sønderborg Kommune på det Danmarkskort, Statens Serum Institut opdaterer hver dag med de nyeste smittetal.

Farven er nu orange, hvilket er et tegn på, at det går den rigtige vej i forhold til at bekæmpe covid-19.

De seneste dage er antallet af personer, der de sidste syv døgn er blevet registeret smittet, faldet. Torsdag lå tallet på 32. Det svarer til 43,2 smittede per 100.000 indbyggere.

Mandag eftermiddag viste den seneste opdatering, at der endnu en gang er sket et fald. Der er konstateret 17 nye smittetilfælde de seneste syv dage, hvilket svarer til 22,9 smittede per 100.00 indbyggere.

Den såkaldte positivprocent, der viser, hvor mange af de testede prøver, som påviste covid-19, ligger på 0,16 i Sønderborg kommune. På landsplan var den mandag på 0,38.

Annonce

Stadig flest smittede i Sønderborg

Tidligere har der været langt flere smittede i Sønderborg sammenlignet med Aabenraa, men forskellen er ikke så stor mere, selv om Sønderborg stadig har flest smittede.

I nabokommunen er der fundet 14 nye tilfælde de seneste syv døgn.

På kortet fra Statens Serum Institut har de to kommuner nu samme farve - nemlig den orange. Den samme har Tønder, hvor 10 personer inden for de seneste syv døgn er registreret positive.

Haderslev er den sønderjyske "duks". Her går det bedst. Kommunen har syv nye tilfælde i løbet af den seneste uge. Det betyder, at farven på kortet, er lysorange, hvilket er godt. For jo lysere farven er, desto færre smittede er der i en kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce