Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Stigende internethandel giver endnu et posthus i Sønderborg

Den stigende nethandel får nu PostNord til at åbne endnu et posthus i Sønderborg. Arkivfoto: Timo Battefeld
Borgerne i Sønderborg er glade for at handle på nettet. Derfor slår PostNord nu døren op til endnu et posthus i byen.
Annonce

Sønderborg:  Boomende e-handel giver endnu et posthus til Sønderborg. PostNord åbner derfor 29. september endnu et posthus helt nøjagtigt hos Føtex på Perlegade 81.

- Jeg er glad for, at vi med et posthus mere i byen kan gøre det endnu nemmere for borgerne i Sønderborg, når de skal hente og sende deres pakker fra den stigende nethandel, siger Anja Trøjborg, distriktschef i PostNord.

I det nye posthus kan kunderne hente og sende breve og pakker samt købe frimærker og pakkeporto både til Danmark og udlandet.

Desuden kan man få printet pakkelabel ud købt i PostNord app'en eller på PostNords hjemmeside på posthuset i Føtex blot ved fremvisning af en QR-kode.

Annonce

Øger kundestrømmen

Alle posttilbud kan benyttes i hele butikkens åbningstid, som er alle ugens dage fra kl. 7.00-21.00. På første dag den 29. september åbner posthuset dog først klokken ni.

- Vi glæder os til at åbne, og ser frem til at samarbejde med PostNord. Vi har en forventning om, at posthuset vil øge kundestrømmen og være med til i endnu højere grad at gøre Føtex til et omdrejningspunkt i området. Det er en god service for vores kunder, at de fremover også vil kunne hente deres pakker sendt med PostNord hos os, siger varehuschef Nicolai Stærke fra Føtex i Sønderborg.


Vi glæder os til at åbne, og ser frem til at samarbejde med PostNord. Vi har en forventning om, at posthuset vil øge kundestrømmen og være med til i endnu højere grad at gøre Føtex til et omdrejningspunkt i området.

Nicolai Stærke, varehuschef


I alt har PostNord omkring 1.791 pakkeudleveringssteder over hele landet, hvoraf cirka 1.010 er posthuse, cirka 358 er pakkeshops og cirka 423 er pakkebokse.

Postbutikker drives af eksterne partnere, som modtager betaling af PostNord. De findes typisk i forbindelse med dagligvareforretninger. I Sønderborg er der i forvejen en i Borgen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Endnu en stor smittestigning i Esbjerg og Aabenraa: Fem andre kommuner holder status quo

Ugeavisen Sønderborg

Smittestigning over weekenden sender nye kommuner over den kritiske grænse - men der er godt nyt i Sønderborg

Annonce