Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Stjålet sjællandsk gummiged fundet på Als

 Genrefoto: Johan Gadegaard

Nordborg: Onsdag eftermiddag fandt politiet en stjålet gummiged i Nordborg.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 15.47 et tip om, at den stjålne gummiged skulle stå på en adresse i Nordborg. En patrulje blev sendt til adressen, og den kunne konstatere, at gummigeden ganske rigtigt var parkeret der.

- Personen på adressen sagde, at han var ny ejer og havde købt gummigeden af en ukendt person, siger vagtchef Erik Lindholdt ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det fandt betjentene ikke særlig sandsynligt. Derfor blev gummigeden afhentet af den forurettede, der er hjemmehørende i Midt- og Vestsjællands Politikreds. Den formodede gerningsmand er blevet sigtet for tyveri og subsidiært for hæleri.

En subsidiær sigtelse betyder grundlæggende, at hvis bevisbyrden for tyverisigtelsen ikke kan løftes, så vil manden i stedet blive sigtet for hæleri.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce