Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Stor lokal opbakning til Sydals Frivillige Brandværn

Sydals Frivillige Brandværn består af både mænd og kvinder. De er alle frivillige, som ikke nødvendigvis har tiden, men de har hjertet til den nødvendige indsats med at køre til brand i lokalområdet. Privatfoto
Når lokalbefolkningen får en henvendelse om at støtte med et økonomisk bidrag til Sydals Frivillige Brandværn, er opbakning på cirka 95 procent.

Lysabild: Den sydalsiske befolkning giver virkelig udtryk for opbakning, når Sydals Frivillige Brandværn går ud med brochurer og beder om et økonomisk bidrag.

- Vi går rundt til knap 1.300 husstande i vort område, der dækker sognene Lysabild og Tandslet. Tilslutningen til at støtte os er på cirka 95 procent, siger den glade kasserer, Claus Jensen.

Også opbakningen med at hverve brandmænd/kvinder er flot.

- Vi er normeret til 30 brandmænd/kvinder, og det er vi inklusiv en gæste brandmand fra et andet frivilligt brandværn, fortæller brandkaptajn Martin Kahr Knudsen.

Brandkaptajnen oplyser, at de har tre 17-årige til oplæring. De skal sammen med to andre fra Sydals Frivillige Brandværn på grunduddannelse indenfor kort tid. De 17-årige er alle brandmandssønner.

Annonce

Drengedrøm

For Benjamin Hansen har det altid været en drengedrøm at blive brandmand.

- Min far, bedstefar og morfar har alle været brandmænd. Jeg er derfor 3. generation af brandmænd i min familie. Følelsen af at  kunne være med til at hjælpe andre er virkelig en fed følelse at have i kroppen, siger den fornuftige 17-årige Benjamin Hansen.


Min far, bedstefar og morfar har alle været brandmænd. Jeg er derfor 3. generation af brandmænd i min familie. Følelsen af at  kunne være med til at hjælpe andre er virkelig en fed følelse at have i kroppen.

Benjamin Hansen


Trods et passende antal aktive brandfolk ser brandkaptajn Martin Kahr Knudsen gerne, at der kommer tre til fem nye brandfolk i løbet af de næsten fem år. De skal afløse de trofaste brandmænd, som efterhånden er kommet op i årene.

Når Sydals Frivillige Brandværn bliver kaldt ud til brand i dagtimerne, skal der minimum være et hold på fire brandmænd. En del brandmænd arbejder rundt omkring i Sønderborg-området og kan ikke være på brandstationen i løbet af fem minutter.

- Kniber det med at samle mandskab, bliver vi suppleret op med brandmænd fra enten Kegnæs eller Hørup, siger brandkaptajn Martin Kahr Knudsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce