Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Store Odd Fellow donationer til forsker, dramatiker, musikere og ildsjæle

Odd Fellow Ordenen, Den uafhængige Storloge for Kongeriget Danmark, uddelte i logebygningen i Slotsgade i Sønderborg tæt på en million kroner i donationer. Ildsjælen Anna Elisabeth Aagaard fik 7.500 kroner med hjem til Støtterne/vågekoner på Nordals.

Sønderborg: Odd Fellow Ordenen, Den uafhængige Storloge for Kongeriget Danmark, havde lagt op til en fornem prisuddeling 2022 i ordensbygningen i Slotsgade i Sønderborg. Og det blev en fornem prisuddeling.

Stormarskalk Tove Mulbjerg med ceremonistav førte på fornem vis prismodtagerne ind i logesalen, hvor logesøstre og brødre ventede, og tilsidst trådte medlemmerne af storlogen i Danmark ind i logesalen.

Søster distriktsdeputeret storsire Kirsten Todsen fra Nordals bød velkommen til den store begivenhed i logebygningen og fortalte om dens historie og de fire loger, som holder til i bygningen - nemlig to søstreloger og to broderloger.

Annonce

Og meget passende blev der sunget H.C.Andersens "I Danmark er jeg født" , hvor første vers lyder:

I Danmark er jeg født dér har jeg hjemme,

dér har jeg rod, derfra min verden går.

Du danske sprog, du er min moders stemme,

så sødt velsignet du mit hjerte når.

Du danske, friske strand,

hvor oldtids kæmpegrave

stå mellem æblegård og humlehave

Dig elsker jeg - Danmark mit fædreland!

Dermed var rammerne lagt til nogle højtidelige timer, hvor broder storsire Erling Stenholdt Poulsen, kunne fortælle, at det var syvende gang, at den årlige prisuddeling var lagt uden for de store danske byer.

- Jeg kan se, at vi har valgt den rigtige beslutning med prisuddelingen i Sønderborg, sagde Erling Stenholdt Poulsen og henviste til den fyldte logesal.

Jeg kan se, at vi har valgt den rigtige beslutning med prisuddelingen i Sønderborg

Storsire Erling Stenholdt Poulsen med henvisning til en fyldt logesal

Kvart million til kræftforskning

Der blev uddelt donationer på tæt en million kroner, og den største donation gik til professor, overlæge, dr. med Henrik Jørn Ditzel fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Han fik en donation på 250.000 kroner for sit fremragende arbejde indenfor kræftforskning, mens dramatiker, forfatter og skuespiller Astrid Saalbach fra København modtog en donation på 50.000 kroner. Hun har modtaget mange hædersbevisninger for sit forfatterskab.

Til fem unge musikere var der 25.000 kroner til hver især, og det kvitterede Rasmus Støier Andersen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med ved at spille en belgisk sonate med titlen Ysaye på sin cello.

Annonce

Penge til Nordals vågekoner

Støtterne/vågekoner på Nordals fik fra Rebekkafonden 7.500 kroner.

Det glædede formanden,  koordinator og stifter Anna Elisabeth Aagaard meget, netop fordi foreningen har jubilæum. Hun stiftede den lille forening for 25 år siden.

- Vi har en lille stabil gruppe på syv personer, som dækker behovet. Seks vågekoner og én vågemand , forklarer Anna Elisabeth Aagaard. Skulle nogen være interesseret har hun tlf. 2617 3503.

Den lille gruppe kommer primært på plejecentrene Tangshave og i Guderup, hvor de tager over om natten fra kl. 22.00 til 02.00 og fra kl. 02.00 til 06.00, mens de pårørende får et hvil.

- Det er slet ikke trist, men en god og givende oplevelse at holde en dødende i hånden, fortæller Anna Elisabeth Aagaard. Hun er en ildsjæl, der også har stiftet foreningen Hjælpende hænder for 25 år siden. Her drejer det sig om hjælp med praktiske ting i hjemmet. Og så er hun også med i Ældresagen på Nordals.

Prisuddeling 2022 i Odd Fellow ordenen

Der blev uddelt tæt på en million kroner med stor festivitas i Sønderborg.

Prismodtagerne var:

* Forskerprisen: Professor, overlæge, dr. med. Henrik Jørn Ditzel, Syddansk Universitet og Odense Universitets hospital.

* Litteraturprisen: Dramatiker, forfatter og skuespiller, Astrid Saalbach, København.

* Rebekkafonden: StreetCare (julepakker), København og Støtterne/vågekoner på Nordals.

* Børnefonden: Foreningen Børnelejren på Langeland og FitforKids, Brøndby.

* Musikpriser: Rasmus Støier Andersen, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium - Mille Holten Bartsch Lambert, Musicalakademiet - Matthew Grouse, Det Jyske Musikkonservatorium - Alexandra Kleo Leia Christensen, Rytmisk Musikkonservatorium - Nikolaj Johan Nyholm Bangsgaard, Syddansk Musikkonservatorium.

* Odd Fellow Fonden: Cykelnerven (cykelture for mennesker med sklerose), København.

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Oldtimerløbet i Gråsten er tilbage efter coronapause

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Teglværksspillet på Cathrinesminde er klar igen

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Øvre Perlegade-butikker har fået besøgskat

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Skriv en sang og vind 12.000 kroner

Ugeavisen Sønderborg

Mangler du penge til en bygningsforbedring? Så er der muligheder i en ny landpulje

Ugeavisen Sønderborg

Alt for meget genanvendeligt affald går til spilde: Genbrugspladser indfører skrappere sortering

Ugeavisen Sønderborg

Knæk Cancer Golf søndag - tilmelding stadig åben

Ugeavisen Sønderborg

Debat: Lad os skabe udvikling på Nordals sammen dem, der bor der

Ugeavisen Sønderborg

Gratis shuttlebus for turister i Sønderborg er parkeret

Ugeavisen Sønderborg

Dem sagde vi farvel til

Ugeavisen Sønderborg

Kendt bankmand krydser gaden i Sønderborg: - Den lokale nærhed og forankring tiltaler mig

Ugeavisen Sønderborg

Det Danske Spejderkorps nedlægger tre spejdergrupper på Nordals

Ugeavisen Sønderborg

Trængsel på kajen lørdag: Grønne biler og musikalske unge

Ugeavisen Sønderborg

Duo klar med musikquiz og show - de spiller gratis for dig

Ugeavisen Sønderborg

Se billederne: Humøret var højt da 170 damer gav den gas i Nordborg

Annonce