Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Svenstrup Friskole skriver sang med professionel musiker

Koda har udvalgt 13 professionelle musikere, der skal besøge skoler landet over for at skrive en sang med eleverne og vise, hvad sangskrivningsarbejdet indebærer. Torsdag 14. november gælder det Svenstrup Friskole i Nordborg. 7. klasse får besøg af sangskriverduoen Mol & Kirk, hvor de sammen skal skrive en sang. PR-foto
Annonce

Svenstrup: Unge kan have svært ved at forholde sig til det store arbejde, der ligger bag en sang grundet den historisk lette adgang til musik. Koda har derfor udvalgt 13 professionelle musikere, der skal besøge skoler landet over for at skrive en sang med eleverne og vise, hvad sangskrivningsarbejdet indebærer.

- Når Kodas udsendte komponister og sangskrivere drager rundt til landets musiklokaler, er det både fremtidens musikbrugere og potentielle musikskabere, de møder. Dem vil vi gerne være med til at inspirere på et tidligt tidspunkt. Det er vigtigt, at musikkens unge brugere forstår, hvordan musik bliver til en levevej, og dermed også hvorfor at det er rimeligt at betale for musikken, fortæller Eva Hein, Kommunikationschef i Koda.

Torsdag 14. november gælder det Svenstrup Friskole i Nordborg, når 7. klasse får besøg af sangskriverduoen Mol & Kirk, hvor de sammen skal skrive en sang. I løbet af dagen vil eleverne få mulighed for at opleve, hvordan akkorder, tekst og tanker kan koges sammen til en færdig sang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce