Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Tag med nissen Olaf på hæsblæsende jagt på julens hemmelighed

Der er coronasikker julesjov for børn og voksne i Sønderborg. Arkivfoto: Timo Battefeld
Henover julen kan du tage børnene med på et spændende juleeventyr, der udspiller sig i Sønderborgs gader.
Annonce

Sønderborg: - Tag med nissen Olaf på en hæsblæsende jagt på julens hemmeligheder.

Sådan lyder opfordringen fra Vores Sønderborg, der er klar med et spændende eventur, der udspiller sig i Sønderborgs gader.

Eventyret går fra kapitel til kapitel via appen Natureventyr, og undervejs er der indlagt masser af sjove udfordringer til børnene. Der er lavet en børnevenlig rute, der ved hjælp af historien og børnenes fantasi bliver fyldt med nisser, talende duer og spændende julemissioner.

- Ved hvert kapitel læses der op for børnene, mens handlingen tager udgangspunkt i de ting, de selv kan se og opleve på stedet. Resultatet er en sjov og anderledes gåtur, der aktiverer både krop og fantasi hos børn og voksne, siger city manager Axel Nielsen.


Resultatet er en sjov og anderledes gåtur, der aktiverer både krop og fantasi hos børn og voksne.

City manager Axel Nielsen


Annonce

Corona-sikker

Hundredvis af børnefamilier har allerede været på eventyr med appen Natureventyr, hvor der i samarbejde med kommuner er udarbejdet eventyr i udvalgte skove og parker.

Formålet med juleeventyret i bymidten er at tilbyde en corona-sikker aktivitet for hele familien, som de kan drage ud på på egen hånd. Dor at deltage skal familierne downloade appen og tage frem til start, så guider Natureventyr alle rundt i byen fra kapitel til kapitel. Tilbuddet er gratis helt frem til nytår.

Annonce

Gnaven nisse

I eventyret "Nissen Olaf og julens hemmelighed" skal deltagerne med den gnavne nisse Olaf på en vaskeægte julemission. Olaf laver byens bedste risengrød, men få har smagt den, for han holder mest af sit eget selskab og deler nødigt med andre.

Download appen - så er du i gang. Foto: PR

Alt det ændrer sig en dag, hvor Olaf modtager et brev fra sin fætter Jeppe, der rejser rundt i verden som opdagelsesnisse. Jeppe har fundet selveste julens hemmelighed, men han har brug for Olafs risengrød for at afdække dens mysterier. Med rygsækken fuld af ris og sprød kanel bliver Jeppe nødt til at drage ud i byen for at finde Kattekongen Knur, hvor Jeppe holder til. Undervejs møder han en masse sjove væsener og bliver klogere på, hvad hemmeligheden bag en glædelig jul egentlig er.

- Ved eventyrets afslutning venter diplomer til de mindste nissehjælpere i Sønderborg. Diplomet udleveres i julehytten på Rønhaveplads hos Grethe og Chris fortæller City Manager Axel Nielsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce