Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Tennisklub går mod strømmen: Flere slår en serv over netkanten

Undersøgelser viser, at danskernes aktivitetsniveau generelt faldt i corona-året 2020 blandt andet på grund af fraværet af foreningsfællesskaber. Anders Richelsen er ikke blandt dem. Ha begyndte at spille tennis igen i 2020 efter 25 års pause.Foto: Katrine Stampe
Sønderborg Tennisklub har haft vokseværk det seneste år. Det skyldes en kombination af corona og et nyt koncept, vurderer formanden.

Sønderborg: Mens mange fodboldklubber, gymnastikforeninger og fitnesshold har mistet medlemmer i løbet af 2020, er det anderledes i Sønderborg Tennisklub.

Her er der blevet større rift om tennisbanerne det seneste år, da klubben har fået 60 nye tennisspillere, hvilket svarer til 14 procents fremgang.

De mange nye ansigter, som klubbens formand Peder Helmuth Hansen møder, er både børn og voksne. For noget af det, som Sønderborg Tennisklub er lykkes med, er efter Peder Helmuth Hansens udsagn at påbegynde familietennis.

Annonce

- Vi har forældre og børn, der spiller sammen, men også forældre, som spiller selv, mens deres børn træner. Det er et resultat af, at vi spurgte dem om, hvorfor de ikke spillede i stedet for at stå og vente på, at børnene var færdige med at træne, siger han.

10-årige Aileen Bergvig har fået flere at spille imod til træning i Sønderborg Tennisklub, som er gået fra 22 medlemmer i 2019 til 31 i 2020 i den gruppe, klubben definerer som "børn på 10 år og derunder". Foto: Katrine Stampe

Klubben er gået fra at have 446 medlemmer i 2019 til 506 medlemmer i 2020. Generelt i Sønderborg kommune er det samlede medlemsantallet for alle foreninger faldet med 2474 det seneste år, så der nu er 27.452 medlemmer i de 180 foreninger.

Fremtidens tennisambassadører

En af de spillere, som har fået lokket mor og far med på tennisbanen, er 10-årige Aileen Bergvig. Hun fik dem overtalt efter selv at have spillet i et år, men det er ikke altid, de spiller sammen. Aileen Bergvig vil hellere spille med veninden Maja Windeballe.

- Jeg spiller indimellem med min far. Han er stadig bedst, men jeg skal nok komme til at slå ham, siger Aileen Bergvig, mens hun forbedrer sig sammen med Maja Windeballe.

Maja Windeballe på 10 år er forblevet i foreningslivet i 2020 modsat mange andre. DGI oplyser, at blandt de 7-12-årige har 7,7 procent af medlemmerne på tværs af alle foreninger under deres regi meldt sig ud i løbet af 2020. Det svarer til 28.829 børn.Foto: Katrine Stampe

Hendes far spiller også tennis, men her var det omvendt. Det var ham, der fik sin datter til at begynde til sporten.

- Når vi spiller sammen, lærer han mig en masse. Han er rigtig god, så det er alt for svært for mig at vinde endnu. Derfor er det som regel sjovere at spille med andre på min alder. Det giver også nye venner, siger hun.

Aileen Bergvig begyndte at spille tennis efter at have været nede og se nogle nabobørn folde sig ud på banen. Foto: Katrine Stampe

Pigerne er ikke til træning lørdag formiddag. De er blot taget ned for at lege, hvilket får smilet frem hos Peder Helmuth Hansen. Han håber, at deres interesse for tennis varer ved ind i teenageårene. For som han konstaterer, kan klubben aldrig få mange gode ambassadører især ikke blandt de unge.

Annonce

Pandemi kan være positiv

Det er ikke kun forældre, der har fundet ketsjeren frem og meldt sig ind i Sønderborg Tennisklub. Anders Richelsen har ingen børn, men begyndte at spille tennis igen efter 25 års pause, da han flyttede til Sønderborg sidste år.

For ham var indmeldelsen en mulighed for motion, men hurtigt blev det også hans indgang til at få nye bekendtskaber i en by, hvor han intet netværk havde som tilflytter fra København.


Jeg har set voksne mænd stå og spille med skumbolde på de små baner

Peder Helmuth Hansen, formand for Sønderborg Tennisklub


Og nu kan Anders Richelsen ikke undvære sit tennisspil.

- Det har været dødssygt ikke at kunne træne her i løbet af vinteren, fordi det ikke var muligt at anvende hallen grundet coronarestriktionerne, siger han.

Den manglende adgang til indendørstræning har fået klubben til at åbne tennisbanerne tidligere i 2021, da Anders Richelsen ikke var ene om at trippe for at komme i gang med at slå en baghånd igen, fortæller Peder Helmuth Hansen.

Det har betydet meget for Anders Richelsen, at han er blevet taget godt imod og har fået hjælp til at finde en makker på samme niveau. Foto: Katrine Stampe

- Jeg har set voksne mænd stå og spille med skumbolde på de små baner, siger han.

Formanden er ikke blind for, at pandemien kan have haft en positiv effekt på fremgangen, fordi tennis modsat mange andre sportsgrene har kunnet dyrkes trods afstandskrav, forsamlingsforbud og andre restriktioner.

Udviklingen i Sønderborg Tennisklub ligger lidt under landsgennemsnittet, som ifølge DGI er på 21,6 procent. Derfor skal klubben også fortsætte med tiltag, der kan tiltrække flere medlemmer, lyder det fra Peder Helmuth Hansen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Coronasmitten rasler fortsat ned i landsdelen: Kun én kommune er over kritisk grænse

Annonce
Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Dødsfald

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Vi vil være borgernes 'professionelle pårørende'

Ugeavisen Sønderborg

Betænkeligheder ved Als-Fyn Broen

Ugeavisen Sønderborg

Ældrerådet efterlyser nye kandidater

Ugeavisen Sønderborg

Har kæmpet mod kræft i 25 år: Jeg vågner glad hver morgen

Ugeavisen Sønderborg

Sygeplejerskernes strejke skudt i gang: Den handler om mere end løn

Ugeavisen Sønderborg

Kæmpe lettelse og klapsalver: Mikkel blev student med et 12-tal

Ugeavisen Sønderborg

130 kilo garn til Zambia

Ugeavisen Sønderborg

Politikere tager for sig af retterne - sygeplejersker får ussel løn

Ugeavisen Sønderborg

Bilka skyder fest i gang fredag - varehuschef lover masser af tilbud

Ugeavisen Sønderborg

Hos Fika er gode råd ikke dyre

Ugeavisen Sønderborg

Den uendelige pantfrihed

Ugeavisen Sønderborg

Ny kampagnefilm har Sønderborg-kvinde i hovedrolle

Ugeavisen Sønderborg

Sct. Marie Kirkes nye organist spiller sin første koncert

Ugeavisen Sønderborg

Efter hårdt corona-år: Nye elever er strømmet til efterskolerne efter genåbning

Ugeavisen Sønderborg

Syd- og sønderjyderne pendler længere end nogensinde før

Ugeavisen Sønderborg

Trods amerikanske flydere, flotte fælge og polerede plader: Alle kiggede efter Nikkis gule Opel

Ugeavisen Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester spiller to Sankt Hans-koncerter

Ugeavisen Sønderborg

Endelig liv i posthuset igen: Brødre er klar med ny restaurant

Ugeavisen Sønderborg

Fodbold-stævner aflyses: BNS vil gennemføre cup

Ugeavisen Sønderborg

Ulkebøl Kirke fortsætter gammel Sankt Hans-tradition

Ugeavisen Sønderborg

Corona kviktest Sønderborg: Nye tider og steder

Annonce