Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Thudung og Glenn fandt glæden i hinanden - og ved at gøre ting sammen: Nu åbner de en spillecafé med masser af hygge

Spillemaskinerne er Glenn Bondes egne. Han havde flere af dem opmagasineret fra den kiosk han tidligere drev. To af dem er nye - med touch-skærme og flere spillemuligheder. Foto: Mia Staal Pedersen
12 spillemaskiner, kage og kaffe. Det skal danne rammerne om en ny, hyggelig café på Østergade.

Sønderborg: I midten af Østergade, på modsatte side af Borgen, gemmer et lille butikslokale sig. Det er ikke meget større, end at det kan indeholde et par caféborde - og 12 spillemaskiner.

Men planerne er store for det lille lokale, som inden længe slår dørene op til en spillecafe.

Vi er ikke interesseret i, at folk skal spille sig fra hus og hjem. Derfor kan vi også godt finde på at kontakte folk og sige til dem "hey, pas på dine penge". Vi tænker helt bestemt over vores ansvar.

Glenn Bonde, indehaver af Spillecaféen

Bag disken står Thudung Trinh, 58, og Glenn Bonde, 57. Sammen har de den seneste tid gået og gjort lokalerne klar til det, som skal være deres helt eget hyggeprojekt.

Annonce

- Det er sådan lidt småt her, men vi hygger os, lyder det fra Glenn Bonde.

Caféen kommer efter planen til at åbne den 22. maj. Her kan kunderne forvente en god blanding af spillehallernes farverige charme og de lyse caféers atmosfære.

Kaffe, smoothies, kage og mange andre specialiteter vil stå på menukortet, forklarer parret.

Mange bolde i luften

Egentlig er Glenn Bonde elektronikmekaniker og arbejder på Danfoss til dagligt. Men på mange måder er han en mand med rigtig mange færdigheder. I flere år har han drevet Kystvejens Nærkøb i Aabenraa sammen med sin tidligere kone. Den lukkede de i 2020 og først nu har han taget fat om et nyt projekt igen.

- Jeg mistede min kone i 2020, fortæller han og fortsætter:

- Men så var jeg så fantastisk heldig at møde Thudung.

Hun kommer oprindeligt fra Vietnam, men har de seneste 10 år boet i Odense. Hun er med til at holde Glenn Bonde og hans mange jern i ilden, en smule nede på jorden.

For når han ikke er på Danfoss, eller i deres lille nystartede forretning, så er han ude og spille musik med sit one-man band.

- Vi matcher godt på den måde. Jeg har så mange idéer og tanker, og hun sørger for at sige 'slap nu lige af', fortæller han og griner.

Annonce

Flere specialiteter

Thudung Trinh kommer til at tage sig godt af kunderne, når først butikken åbner. Allerede nu er det på plads, at der kommer specialkaffe i kopperne, god kage på køl, men der kommer også flere ting som ikke er spiselige.

For på deres fælles besøg i Vietnam er både Glenn Bonde og Thudung Trinh blevet betaget af muslingeskaller og konkylier i alle afskygninger.

Derfor har de også bestilt en del hjem, som der skal udstilles og sælges i caféen.

- De har bare nogle helt andre ting i Vietnam, end vi har her i Danmark, lyder det fra Glenn Bonde.

Glenn Bonde og Thudung Trinh er i fuld gang med at få Spillecaféen klar til første åbningsdag. Kun få ting mangler, inden spillemaskiner og caféborde kan optages af glade gæster. Foto: Mia Staal Pedersen

Andre asiatiske islæt finder også vej til Sønderborg. For Thudung Trinh vil også servere den meget populære Dalgona-iskaffe. En koreansk kaffe, som i de senere år har fundet vej til primært de unge, som har kunne finde videoer af kaffen på det sociale medie TikTok.

- Det kan være, at der er efterspørgsel på tingene, det kan også være der ikke er. Vi vælger meget med hjertet, fortæller Glenn Bonde mens Thudung Trinh supplerer:

- Vi har nået en alder nu, hvor vi ikke behøver tænke så meget i penge. Det gjorde jeg meget, da jeg var yngre. Nu gør vi ting, fordi vi kan lide det.

Annonce

Vi har et ansvar

Bag skillevæggen til cafébordene står 12 spillemaskiner. Når de er tændt, kan spillelystne kaste deres småmønter i, i håbet på at ramme den store jackpot. Og skal Glenn Bonde være helt ærlig, så ved han godt, hvilket publikum en spillemaskine kan tiltrække. Derfor føler han også et ansvar, når han slår dørene op og byder indenfor.

- Der er så mange reklamer for de her online spillekasinoer. Så flere spiller på nettet, men mange tager det også med ud i virkeligheden. Det betød at vores omsætning, da min tidligere kone og jeg havde stedet i Aabenraa, steg, forklarer han og fortsætter:

- Vi er ikke interesserede i, at folk skal spille sig fra hus og hjem. Derfor kan vi også godt finde på at kontakte folk og sige til dem "hey, pas på dine penge". Vi tænker helt bestemt over vores ansvar.

Spillemyndighederne har allerede været forbi for at godkende spillemaskinerne og omgivelserne og nu venter kun de sidste småting, før Glenn Bonde og Thudung Trinh kan byde indenfor.

Men det ser de også utroligt meget frem til.

- Det er dejligt at få et smil frem på læben hos folk. Det er så nærværende og det vil vi gerne være med til at give, fortæller Glenn Bonde.

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Stort byggefirma hjælper ukrainske flygtninge i Sønderborg

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Oldtimerløbet i Gråsten er tilbage efter coronapause

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Teglværksspillet på Cathrinesminde er klar igen

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Skriv en sang og vind 12.000 kroner

Ugeavisen Sønderborg

Øvre Perlegade-butikker har fået besøgskat

Ugeavisen Sønderborg

Mangler du penge til en bygningsforbedring? Så er der muligheder i en ny landpulje

Ugeavisen Sønderborg

Knæk Cancer Golf søndag - tilmelding stadig åben

Ugeavisen Sønderborg

Alt for meget genanvendeligt affald går til spilde: Genbrugspladser indfører skrappere sortering

Ugeavisen Sønderborg

Debat: Lad os skabe udvikling på Nordals sammen dem, der bor der

Ugeavisen Sønderborg

Gratis shuttlebus for turister i Sønderborg er parkeret

Ugeavisen Sønderborg

Dem sagde vi farvel til

Ugeavisen Sønderborg

Det Danske Spejderkorps nedlægger tre spejdergrupper på Nordals

Ugeavisen Sønderborg

Trængsel på kajen lørdag: Grønne biler og musikalske unge

Ugeavisen Sønderborg

Duo klar med musikquiz og show - de spiller gratis for dig

Ugeavisen Sønderborg

Se billederne: Humøret var højt da 170 damer gav den gas i Nordborg

Annonce