Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Tidligere lokalredaktør i Sønderborg skal styre kommunens presseafdeling

Morten Jacobsen er fra Sønderborg og skal nu styre kommunens presseafdeling på rådhuset. Arkivfoto: Henrik Rath
Tidligere lokalredaktør ved JydskeVestkysten i Sønderborg, Morten Jacobsen, skifter fra transportbranchen til Sønderborg Kommune, hvor han bliver presseansvarlig.
Annonce

Sønderborg: 49-årige Morten Jacobsen, der er bosat med sin familie i Augustenborg, bliver fra 1. august ny presseansvarlig i Sønderborg Kommune. Ud over ansvaret for kontakten til pressen bliver han ansvarlig for strategioplæg og kommunikationsplaner for nogle af de store indsatsområder og events, som Sønderborg Kommune står overfor.

Morten Jacobsen er student fra Amtsgymnasiet i Sønderborg, og efter nogle år i Forsvaret blev han uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1998. Han har siden bl.a. været redaktør på Sjællandske Tidende i Slagelse og fra 2008 til 2017 udgaveredaktør på JydskeVestkystens redaktion i Sønderborg. Han skifter nu til Sønderborg Kommune fra et job som kommunikationschef i ITD, som en brancheorganisationen for den danske vejgodstransport. Kommunaldirektør Tim Hansen siger i forbindelse med ansættelsen: - Jeg er glad for, at vi havde et stærkt ansøgerfelt, og at det er lykkedes os at tiltrække en kapacitet som Morten Jacobsen. Han har en solid og bred erfaring fra presse- og kommunikationsbranchen, og samtidig kender han området godt. Jeg ser frem til at samarbejde med ham. Morten Jacobsen tilføjer i tilknytning til sit jobskifte: - Jeg glæder mig rigtig meget til at fortælle gode historier om Sønderborg Kommune, og jeg ser frem til et spændende job med mange forskellige arbejdsopgaver. Både med det daglige pressearbejde, men også muligheden for at planlægge kommunikations- og presseindsatser på nogle af de store arrangementer og på kerneopgaver i Sønderborg Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce