Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Tre måneder efter sin død sagde mormor: Det er godt nok, lille skat

Shanaiyha Danielsen ville gerne have haft mormoderen hjem fra sygehuset - men hun ville ikke. Foto: Jens Eilertsen
Shanaiyha Danielsen var ked af, at mormoderen døde på sygehuset og ikke hjemme i vante omgivelser. Men det var lige, som det skulle være - fortalte mormoderen tre måneder efter begravelsen.
Annonce

Skodsbøl: Shanaiyha Danielsen var i gang med havearbejdet ved huset i Ravsted tre måneder efter at hendes mormor var død. Hun havde altid haft et meget tæt forhold til mormoderen og var egentlig ked af, at hun døde på sygehuset. Shanaiyha Danielsen ville hellere have haft mormoderen hjemme i vante omgivelser, så hun kunne pleje hende.

Men det ville mormoderen ikke høre tale om - hun ville ikke have, at familien skulle se hende dø.

- I skal huske mig, som da jeg levede, sagde hun.


Til højre for mig hørte jeg hendes stemme. Hun sagde: Åh, det er godt nok, lille skat.

Shanaiyha Danielsen


Shanaiyha Danielsen forsøgte flere ting, der skulle give mormoderen livsgnisten tilbage.

- Jeg bemærkede, at hun holdt op med at drikke, men når jeg sagde, at hun skulle have vand, sagde hun nej, for så skulle hun tisse hele tiden.

Ved et af besøgene på sygehuset bad mormoderen Shanaiyha Danielsen gå uden for. Barnebarnet vidste godt, at det nok var ved at være slut og kyssede derfor mormoderen, bad fadervor med hende og gik så ud for at få kontakt med moderen og mosteren for at fortælle, at de skulle komme. Samtidig døde mormoderen.

Annonce

Det er godt nok

Selv om det var mormoderens ønske at dø på sygehuset, kunne Shanaiyha Danielsen ikke rigtigt forene sig med tanken om, at det ikke lykkedes at få hende hjem. Men efter tre måneder fik hun fred i sindet - det skete den dag, hun var i gang med havearbejdet.

- Til højre for mig hørte jeg hendes stemme. Hun sagde: Åh, det er godt nok, lille skat.

- Er du sikker på, at det var din mormor?

- Helt sikker. Jeg kan da kende min mormoders stemme.

- Hørte du fra hende igen?

- Ikke på den måde.

Annonce

Så som en flue

- Har du oplevet andet overnaturligt?

- Meget. Men jeg synes ikke, at du skal kalde det overnaturligt. Jeg synes, det er naturligt.

- Kan du fortælle om den episode, som gjorde størst indtryk på dig?

- Det var, da jeg havde et føl, som lige var blevet skilt fra sin moder. Det, der skete, gør mig sikker på, at jeg fik hjælp et eller andet sted fra.

- Hvad skete der?

- Føllet sprang over en 110 centimeter høj væg, og jeg husker, at jeg så føllets mave - men jeg så det som en flue. I slowmotion. Derfor nåede jeg at flytte mig, og føllet faldt ned med et brag ved siden af mig.

Fluer ser fire gange hurtigere end mennesket, og derfor oplever de alt i en form for slowmotion. Det betyder, at fluen hurtigere opfatter, at noget er på vej, og derfor når de ofte at flytte sig, når vi vil daske dem. Det er derfor, Shanaiyha Danielsen siger, at hun så tingene i stalden som en flue - og at hun derfor nåede at flytte sig, før det tunge dyr ramte underlaget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce