Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Trods corona - Borgen passerer 2,5 millioner besøgende i år

Centermanager Flemming Enghave håbede ved årets indgang, at besøgstallet for første gang ville komme over tre millioner. Foto: Jens Eilertsen
Fantastisk sommer redder besøgstallet i Borgen Shopping - centermanager er tilfreds.
Annonce

Sønderborg: Borgen Shoppings centermanager Flemming Enghave håbede før nytår, at 2020 ville være året, hvor antallet af personer, som går gennem indgangene, for første gang kommer over tre millioner.

Sådan bliver det naturligvis ikke i et år med coronarestriktioner og nedlukning, men Flemming Enghave er alligevel positivt overrasket over, hvor mange personer, som i år er gået ind i Borgen.

Årete begyndte fantastisk. I den første uge var der index 117 i forhold til samme uge året før, og i de første 10 uger af året var der kun to uger, der lå under index 100. De lå på index 99 og 97.

Annonce

Ned til index 25

Men så faldt coronahammeren, og sidste uge i marts og anden uge i april var der bundrekord med kun 13.974 og 13.760 gæster - svarende til index 26 og 25. Alle butikker minus apoteket, Kvickly, Normal og Matas holdt lukket.

Tredje uge i juni passerede Borgen Shopping en million gæster i 2020, og derefter fulgte en fantastisk sommer med masser af danske turister som kunder. Hollænderne og nordmændene var helt væk, mens der var enkelte tyske kunder i Borgen, fortæller Flemming Enghave.

Annonce

Nyt fald

Da anden coronabølge rullede hen over Danmark og det blev påbudt at bære mundbind i storcentre, faldt besøgstallet fra index 101 til 108 de tre uger op til mundbindpåbudet til 82 - 96 de tre uger efter. I efterårsferien nåede tallet dog index 111 og ugen efter passerede gæstetallet to millioner.

Den seneste opgørelse er fra udgangen af uge 47 - søndag 22. november - og den viser, at der i år har været et samlet besøgstal på 2.250.000. Det er index 88 i forhold til samme periode 2019.

- Jeg er fuldstændig glad og tilfreds. Vi står i en god situation til trods for, at vi befinder os i en kæmpe krise, og jeg synes, at vi i Borgen har været i stand til at skabe trygge rammer for vores kunder. Vi har altid masser af håndsprit, vi prøver at regulere trafikken med skilte og via højttalere, og jeg synes, at kunderne er blevet bedre til at holde afstand, efter der kom påbud om ansigtsmasker. Det med afstanden glemte man vist lidt hen over sommeren.


Jeg er fuldstændig glad og tilfreds. Vi står i en god situation til trods for, at vi befinder os i en kæmpe krise, og jeg synes, at vi i Borgen har været i stand til at skabe trygge rammer for vores kunder.

Centermanager Flemming Enghave


Annonce

Passerer 2,5 millioner

- Vi har heller ikke store grupper af unge, som samles i centret - jeg tror hellere, de vil være ude, hvor de ikke skal bære mundbind. Hvis nogen glemmer restriktionerne, hjælper vi dem gerne på vej - det drejer sig om alles sikkerhed, siger Flemming Enghave, der venter, at den forestående julehandel vil bringe årets besøgstal over 2,5 millioner.

Hvis man gerne vil vide, hvornår det er sikrest at handle i Borgen Shopping bragte ugeavisen i seneste udgave et skema med grønne, gule og røde farver - skemaet kan også ses på Borgens hjemmeside.

Kunder i Borgen Shopping

Borgen Shopping tæller antallet af personer, som går gennem indgangene. Her er tallene for de seneste fem år.

2016: 2.693.537

2017: 2.840.583

2018: 2.971.320

2019: 2.945.823

2020 1. jan - 25. nov: 2.250.000

Besøgstal med 2014 som index 100

2015: 108

2016: 113

2017: 119

2018: 125

2019: 124

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce