Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Trods tilbagegang: Sønderborg er stadig smittetopscorer

Sønderborg kommune har det højeste smittetryk i Syd- og Sønderjylland, selv om tallene er faldet siden torsdag. Foto: Katrine Stampe

Sønderborg: Selv om smittetrykket er faldende og antallet af personer, der er konstateret smittet med covid-19 de seneste syv døgn, falder, står pandemien stadig stærkere i Sønderborg kommune sammenlignet med nabokommunerne.

Fredag viste de seneste opgørelser fra Statens Serum Institut, at Sønderborg Kommune stadig har Syd- og Sønderjyllands højeste smittetryk, da incidencen, som er antal smittede per 100.000 indbyggere, ligger på 110,6.

Trods regionens højeste smittetryk går det den rigtige vej i Sønderborg kommune, da der er sket et fald siden torsdag, hvor tallet var 118,7.

Det samme gør sig gældende for antallet af nye smittetilfælde de seneste syv dage. Det tal er dykket fra 88 torsdag til 82 fredag.

I nabokommunen Aabenraa er smittetrykket på 81,8. Her er 48 konstateret smittet de seneste syv dage.

For tredje gang på fire dage er der på landsplan konstateret under 800 nye smittetilfælde i løbet af et døgn.

Fredag var 773 nye personer blevet smittet med covid-19.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce