Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Udsatte børn og unge kommer til julefest

Janina Mathisen er klar til at holde jul for 79 børn og unge den 21. december. Foto: Kim Holm
Når Børnenes Jul lørdag den 21. december holder jul for børnefamilier med udfordringer, deltager også 17 udsatte børn og unge fra Sønderborg kommune, som ellers ikke ville komme til at opleve denne særlige tid på året.
Annonce

Sønderborg: Julen er børnenes fest og derfor står juleentusiasten Janina Mathisen bag arrangementet Børnenes Jul, der holder julefest for børnefamilier med udfordringer i Sønderborg kommune lørdagen før juleaften.

I år er det 5. år. Festen bliver holdt i Ahlmann Skolens fælleshus, hvor der er juletræ og julestemning for alle.

-Jeg har i år fået en henvendelse fra Sønderborg Kommune, der fortalte, at de havde 17 udsatte børn og unge i alderen 13-18 år, de gerne ville give en juleoplevelse, og om der var mulighed for at de kunne deltage. Det er f.eks. hjemløse eller nogen, der på en eller anden måde ikke har en familie at holde jul sammen med. De deltager i sammen med to medarbejdere fra Sønderborg Kommune, siger Janina Mathisen.

Normalt er det småbørnsfamilier, der deltager i julearrangementet, men at der i år er en ældre gruppe med, kan ses på Ønsketræet i Borgen. På dette træ har deltagerne hængt deres juleønsker op, og så kan alle, der vil støtte det gode formål, vælge at donere en af de ønskede gaver. I år er der hele 200 ønsker på træet. Da flere af de ældre deltagere står for at skulle flytte i egen lejlighed, så er der mange praktiske ønsker som håndklæder, porcelæn m.m.

Overrasket

- Jeg er overrasket over, at der er så stort et behov og at der er så mange, der ikke er nogen muligheder for at hjælpe dem ellers. Jeg sagde også ja med det samme, da jeg fik henvendelsen. Der er derfor 79 deltagere i år. Heldigvis har sponsorerne være i julehumør og gjort det muligt, så alle kan få en god dag. Mad og drikke står Føtex og Kvickly for – og Als Udlejning har sagt, at jeg bare kunne vælge hvad jeg ville have fra deres hjemmeside, slutter Janina Mathisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce