Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Ugen der kommer: Stand-up - pop og funk venter på Sønderborghus

Wonderbrazz lover funkfest i selskab med superbassist Ida Nielsen og Kuku. PR-foto
Annonce

Sønderborg: Den kommende uge på Sønderborghus byder på tre shows eller koncerter.

Onsdag 25. september er det Torben Chris, der går på scenen med sit stand-up show "Brok og observationer fra en ikke forløst folkeskolelærer"

I showet kaster Torben Chris sit altid kritiske blik på hverdagens finurlige observationer og betragter dem gennem sine logiske briller. Og han er ikke bleg for at stikke snuden frem i den offentlige debat.

Torsdag 26. september kan man få to kunstnere på samme billet i Mejeriet. Norske Liive kommer med underspillet og uhøjtidelig pop. Sofie Hedia har haft Søren Huss som mentor i sin sangskrivning - og har været med i hans band.

Fredag 27. september kommer turen til New Orleans funkbandet Wonderbrazz, superbassisten Ida Nielsen og rapperen Kuku Agami - som er gået sammen om et show, der følger op på udsolgte koncerter til Copenhagen Jazz Festival, Aarhus Jazzfestival og New Orleans New Year Jazz Event. En aften med Oldschool Funk, Reggae, World Music, Boogaloo & New Orleans Roots.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce