Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Universe åbner med bilbanko

Aktiviteterne i Test Lab indeholder både fysiske, kognitive og kreative udfordringer i de tre zoner: Active Lab, Learning Activity og Brain Lab. Pressefoto
Det bliver en noget anderledes åbning af Universe lørdag den 13. juni. Der bliver mulighed for at deltage i et stort bilbanko-spil på parkeringspladsen foran Universe. Bankospillet foregår gennem bilradioen.
Annonce

Nordals: Det bliver en anderledes åbning af Universe Science Park lørdag den 13. juni end vanligt.

Allerede fra morgenstunden og inden den officielle åbning kl. 10.00 bliver der bilbanko på parkeringspladsen foran parkens indgang og billetsalg.

Åbningsdagen bliver tyvstartet på parkeringspladsen fra kl. 9.00. Alle kan deltage gratis i bilbanko. Betingelsen er, at man møder op på parkeringspladsen mellem kl. 8.00-9.00.

Med åbningen af det nye Test Lab sætter Universe i denne sæson fokus på dyst og har derfor allieret sig med standup komikeren Tjelle Verup - kendt fra DR's Versus. Han skal blandt andet dyste mod Universe-direktør Torben Kylling Petersen, for at finde tal til den store bilbanko.

Tjelle Verup kommer også til at dyste mod nogle af parkens gæster på åbningsdagen og andre dage i løbet af sæsonen 2020. Vinderne af åbningskonkurrencen på parkens facebookside dyster mod standup komikeren i det helt nye Test Lab lørdag den 13. juni.

Program for åbningsdagen

Program for åbningsdagen i Universe:

Kl. 8.00-9.00: Ankomst til bilbanko i Universe

Kl. 9.00-9.50: Bilbanko og dyst med direktøren

Kl. 9.50-10.00: Åbningstale ved direktør Torben Kylling Petersen

Kl. 10.00-17.00: Parken er åben

Annonce

Banko i bilradioen

Tallene på bankopladen kommer via Tjelle Verup, Torben Kylling Petersen og et science eksperiment. Bilbanko-spillet vil foregå gennem bilens radio. Og der bliver store præmier at spille om. For eksempel et hotelophold på Alsik fore fire personer og en middag for fem personer på Hotel Sønderborg Strand. Grænsens delvise åbning fra 15. juni markeres med et gavekort til Fakta Tyskland på 2.000 kroner som en af hovedpræmierne. Derudover kan man vinde sæsonkort til Universe og mange forskellige små sidegevinster.

-Jeg glæder mig vildt meget til at dyste og lege med gæsterne i Universe. Parkens direktør Torben Kylling Petersen skal nok få kamp til stregen, siger standup komiker Tjelle Vejrup, der tilføjer, at i Universe handler det om at lege sig til viden og læring. Der er enormt vigtig for mig i mit arbejde og i mit privatliv.

- Hvis jeg kan inspirere børn og unge til at undersøge og afprøve den verden de lever i, så er jeg altid klar, og det med at dyste er jo netop mit element, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce