Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Ventetiden på en byggetilladelse falder fortsat

Tilladelse til byggeri tager stadig færre dage at få hos Sønderborg Kommune. Her fra en lidt større sag med byggeriet af p-hus og kollegie ved havnen. Arkivfoto: Claus Thorsted
I Sønderborg Kommune falder den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for byggesager fortsat. På to år er den blevet 8,5 dage færre, og Sønderborg ligger langt under landskravet.
Annonce

Sønderborg: Sagsbehandlingstiderne for byggesager i Sønderborg Kommune går fortsat i den rigtige retning, viser opgørelsen for 2019. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i 2019 på 20,5 dage fra en sag modtages hos Sønderborg Kommunes Erhvervsservice til sagen er afsluttet. I 2018 lå sagsbehandlingstiderne i gennemsnit på 23 dage og i 2017 på 28 dage.

Ifølge de landspolitiske mål skal sagsbehandlingstiderne ligge på mellem 40 og 60 dage afhængig af sagstype.

- Vi har etableret Kvik-Caféen på rådhuset for at give private borgere mulighed for at få hurtige svar på konkrete spørgsmål. Det gør byggesagerne mere smidige for alle parter, siger formanden for teknik- og miljøudvalget, Aase Nyegaard (Fælleslisten).

90 procent af erhvervsbyggesagerne er tilmed afsluttet indenfor 15 dage.

- Men da nogle af sagerne skal godkendes af andre myndigheder, bliver vi udfordret på sagsbehandlingstiderne, tilføjer formanden for erhvervsudvalget, Gerhard Bertelsen (Sl. Parti).

Sønderborg Kommune har også målt på tilfredsheden med serviceniveauet i erhvervssager. Her viser tallene fra 2019 en tilfredshed er på hele 97 procent..

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce