Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Vil cykle mere i skole og tage kortere brusebade: Alssundgymnasiet sætter fokus på klimahandling for Danmarks unge

Ungdommens Klimafolkemøde Alssundgymnasiet. Fra venstre Mathias Rask Junker, Cecilie Amalie W. Christensen, Thomas Hansen og Lucas Nissen. Foto: Nanna Cecilie Madsen
Hvordan ruster vi de unge til en mere klimavenlig fremtid? Med fokus på viden og konkret handling gik Alssundgymnasiet i Sønderborg for første gang forrest ved Ungdommens Klimafolkemøde i samarbejde med to andre danske gymnasier.

Sønderborg: Kan saltvand virkelig skabe CO2-neutral energi i mødet med ferskvand?

Svaret er ja, kunne administrerende direktør for Saltpower, Lars Storm Pedersen fortælle de studerende på Alssundgymnasiet, som i år for første gang var en del af det bærende trekløver bag Ungdommens Klimafolkemøde.

For Caroline Louise Mols, som er en af de 500 studerende på Alssundgymnasiet, var det rart at få en forståelse for, hvilket aftryk hun selv er med til at sætte som forbruger:

Annonce

- Jeg synes, at jeg har fået meget ny viden om, hvad grøn energi egentlig er, og hvor meget forskellige ting forurener. Jeg vil gerne kunne se, at vi kan gøre en forskel og synes, at det er rart at have forståelsen, når man selv skal ud og købe ting.

Caroline Louise Mols kan godt lide at tage billeder, og havde derfor meldt sig som frivillig til Ungdommens Klimafolkemøde på Alssundgymnasiet, som blev live-transmitteret til unge i hele Danmark. Foto: Nanna Cecilie Madsen

Gymnasieeleverne deltog 2. og 3. september i forskellige workshops, hvor alle dele af de unges dagligdag blev inddraget. Lige fra tøjvalg og spisevaner til transport og brugen af streaming-tjenester og sociale medier.

Klimamål i klasserne

Skoven står i flammer
Den næste generation jamre
Den forrige generation stammer
Når panderne brænder
Imens Donald Trump råber
FAKE NEWS!

På InstaSlam-workshoppen blev ord og holdninger vendt og drejet. Mathias Rask Junker, Cecilie Amalie W. Christensen, Thomas Hansen og Lucas Nissen klikkede på tasterne, og satte deres ord på klimakrisen.

På InstaSlam-workshoppen skrev de unge klimadigte. Mathias Rask Junker, Cecilie Amalie W. Christensen, Thomas Hansen og Lucas Nissen skrev digtet "Skoven står i flammer" på telefonen. Foto: Nanna Cecilie Madsen

De fire elever var også med til at lave realistiske klimamål i klasserne:

- Det skal være ting, som alle kan leve op til. For eksempel en kødfri-dag om ugen, genbrugstøj en dag om ugen og bruge madkasse i stedet for poser og folie, supplerer eleverne hinanden.

10 af de unges klimamål

  1. Cykle mere i skole
  2. Købe færre drikkevarer i plastikflasker
  3. Bruge vokspapir i stedet for film og sølvpapir
  4. Sige nej tak til kaffelåg
  5. Streame mindre dårlig TV
  6. Tag kortere brusebad
  7. Ikke købe plastikposer
  8. Flere bæredygtige tøjvalg
  9. Medbringe egen to-go kop
  10. Aflevere min øldåse til genbrug

Dagene bød også på konkurrencer, hvor eleverne skulle samle mest muligt affald, lærer der stod på smeltende isblokke og rød løber og klapsalver til de cyklende elever.

- Da elever og lærere kom i morges, klappede vi af dem på cykel. De kom ind gennem fordøren på den røde løber. Dem i bil skulle gå ind gennem kælderen, gennem skammens gang, hvor de blev buet af, fortæller uddannelsesleder på Alssundgymnasiet Malene Samsø Nielsen, om dagens første event.

Da elever og lærere kom i morges, klappede vi af dem på cykel. De kom ind gennem fordøren på den røde løber. Dem i bil skulle gå ind gennem kælderen, gennem skammens gang, hvor de blev buet af.

Malene Samsø Nielsen, udannelsesleder på Alssundgymnasiet
Annonce

Eleverne klædes på til fremtiden

I samme ånd var klimakrisens konsekvenser taget helt med ind på skolens gange, hvor isbjerge og smeltende sne, affaldsbunker og skovbrande skulle passeres i den store glasforhal mellem de mange workshops.

Vidste du at i Danmark kommer 20% af vores EL fra forbrænding af kul? Foto: Nanna Cecilie Madsen

- Vi vil gerne ramme de unge. Vi skal kunne mærke, at det har noget med os at gøre. Vil vi danne og uddanne de unge mennesker, så bliver vi nødt til at fokusere på klimaet. Det er jo den verden de skal ud i, siger Malene Samsø Nielsen.

Alssundgymnasiet barsler desuden også med andre grønne tiltag. I løbet af dette år vil skolen få installeret solcellepaneler, som led i skolens grønne ambitioner.

Ungdommens Klimafolkemøde

Alssundgymnasiet var for første gang med til at sætte klimaet på dagsordenen til Ungdommens Klimafolkemøde, i samarbejde med gymnasieelever fra Middelfart Gymnasium og HF og Aurehøj Gymnasium.

Den 2. og 3. September 2021 satte gymnasierne fokus på viden og handling, i form af workshops, faglige oplæg, debat og klimahandling.

Dagene igennem blev der skiftevis live-transmitteret med mere end 40 programindslag på fire scener i Sønderborg, Middelfart-Fredericia og København, til alle ungdomsuddannelser og efterskoler i Danmark, som ønskede at deltage.

Til dette års Ungdommens Klimafolkemøde kunne man møde debattører og foredragsholdere herunder: Forfatter og debattør Tor Nørretranders, Klimaminister Dan Jørgensen, forhenværende minister og EU-kommissær Connie Hedegaard, forfatter Caspar Eric, transportminister Benny Engelbrecht og klimaaktivist Anders Morgenthaler.

Formålet med eventet er, at inspirere de unge til at handle mere klimarigtigt og oprette miljøudvalg med fokus på klima og CO2-reduktion på alle skoler. På sigt er målet at skabe årligt tilbagevendende ”klimadage” på alle ungdomsuddannelser i Danmark.

Gymnasieeleverne har modtaget støtte fra Tuborgfondet, Sønderborg Ungdomsråd og Fabrikant Mads Clausens Fond.

Oplægget om klima og fødevarer, med den grønne tænketank Concito og konferencier Axel Boisen, blev live-transmitteret fra Alssundgymnasiet til studerende fra resten af landet. Vidste du for eksempel, at muslinger er en af de mest bæredygtige ting at spise? Foto: Nanna Cecilie Madsen
Vidste du at verdens største plastik-ø fylder mere end arealet af Tyskland, Frankrig og Spanien tilsammen og vejer knap 80.000 ton? Foto: Nanna Cecilie Madsen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Kvinde med tyske rødder i spidsen for swingband

Annonce
Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Succesrig efterskole vil udvide med flere lokaler: Først skal hus på hovedgade rives ned

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Danmarks bedste burger: Lazy Dog rykker fra femte til andenplads

Ugeavisen Sønderborg

Indkøbsbusser ruller igen ned til Fleggaard: Det kniber dog med at få dem fyldt op

Ugeavisen Sønderborg

Læser synes det er dyrt at køre i tog - hvad synes du?

Ugeavisen Sønderborg

24-årig stifter af nyt webfirma er tilbage i Gråsten: Århus er bare ikke mig

Ugeavisen Sønderborg

Munch og Broderskabet indtager Nordborghallen

Ugeavisen Sønderborg

Nybyggeri i historisk bymidte: Firma får ja til at opføre fem etageejendomme

Ugeavisen Sønderborg

Kor giver koncert og har igen kurs mod Italien

Ugeavisen Sønderborg

Se traileren: Sønderjysk Pigekor lægger stemmer til dramatisk trailer for ny film om Hvidstengruppen

Ugeavisen Sønderborg

Karikatur åbner i Borgen onsdag: Lover helt speciel smagsoplevelse

Ugeavisen Sønderborg

Lediggang er ikke roden til alt ondt: Lars fik hund og skal til DM

Ugeavisen Sønderborg

Familier skal have frihed til selv at vælge barsel

Ugeavisen Sønderborg

Tre lokale håndværkere er blandt Jyllands bedste

Ugeavisen Sønderborg

Kun to ud af ti kommuner vækker corona-bekymring - men tre mennesker er døde med sygdommen

Ugeavisen Sønderborg

Sønderjyder klar til at feste: Oktoberfester er så godt som udsolgte

Ugeavisen Sønderborg

Voldsomt kræftforløb endte lykkeligt: Tak for livet Dizzy

Ugeavisen Sønderborg

Opsang til mænd: Gå hurtigt til lægen, når der er noget galt

Ugeavisen Sønderborg

Lav corona-smitte daler yderligere de fleste steder i landsdelen

Ugeavisen Sønderborg

Danskere skal huske mundbind og coronapas, hvis de vil ned på den anden side af grænsen

Ugeavisen Sønderborg

Sagen om moskeen på Porsgrunngade er langtfra afsluttet

Ugeavisen Sønderborg

80 år siden første skoledag: Nu har de været samlet for sidste gang

Ugeavisen Sønderborg

Næsten 1000 ser uddeling af Frivilligpris og Covid-19 pris

Annonce