Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Virksomhedsejer sælger sit livsværk til konkurrenten

Finn Møller har solgt Sønderborg Pava Center til den landsdækkede kæde Byens Bilpleje. Privatfoto
Sønderborg Pava Center bliver en del af den landsdækkende kæde Byens Bilpleje. Alle medarbejdere og indehaver Finn Møller fortsætter under det nye ejerskab.
Annonce

Sønderborg: Den landsdækkende kæde Byens Bilpleje har netop overtaget Sønderborg Pava Center, som fusioneres med den eksisterende Byens Bilpleje-afdeling i byen.

- Byens Bilpleje har længe gerne ville udvide kapaciteten på lakering, bilpleje og undervognbehandling i Sønderborg. Sønderborg Pava Center ligger strategisk godt for os, og nu har vi to afdelinger i byen, siger driftsdirektør Kim Mølgaard.

Den nuværende Byens Bilpleje afdeling Ellegårdsvej fortsætter med lakering og klargøring af biler, mens al undervognsbehandling flyttes til det tidligere Pava Center på Grundtvigs Allé. Alle ansatte og nuværende leder fortsætter under det nye ejerskab.

- Vi er rigtig glade for, at den tidligere ejer Finn Møller har sagt ja til at sælge og ikke mindst til at fortsætte som leder for undervognsaktiviteterne. Han er den helt rigtige mand. Igennem årene har han gjort det utroligt godt og har opbygget et rigtig godt kvalitetsomdømme, som vi kan stå inde for, forklarer Kim Mølgaard.

Jeg synes, det var en svær beslutning af sælge til konkurrenten, men faktisk er jeg utrolig glad for det i dag.

Finn Møller

Annonce

Svær beslutning

Det har ikke været nemt for indehaveren af Sønderborg Pava Center Finn Møller, at skulle sælge sit livsværk.

- Jeg synes, det var en svær beslutning af sælge til konkurrenten, men faktisk er jeg utrolig glad for det i dag. For det første er kemien imellem os rigtig god, og så er fordelen ved Byens Bilpleje, at det er en utrolig veldreven og professionel virksomhed, der kommer med rigtig mange bilforhandlerkunder. For det andet fortsætter både mine gode folk og jeg uændret under det nye ejerskab, siger han.

Han er blevet ny leder af Byens Bilpleje undervognsafdelingen i Sønderborg. I stedet for at behandle bilerne med Pava-rustbeskyttelse, bliver det produktet Suvo, som afdelingen tilbyder.

Byens Bilpleje nu 85 afdelinger over hele landet. Det er Danmarks største klargørings- og rustbeskyttelseskæde samt landets andenstørste lakeringsvirksomhed. Årligt laver den cirka 180.000 biler og omsætter for mere end 300 millioner kroner årligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce