Annonce
Sport

DBU flyver 40 danske fans til EM-semifinale i London

Omkring 1000 danske fans så Danmark vinde over Tjekkiet i Baku. Foto: Dan Mullan/Reuters
40 af de mest loyale tilhængere af fodboldlandsholdet flyver med DBU til semifinalen mod England.

Der er godt nyt til de mest inkarnerede landsholdsfans i Danmark.

Dansk Boldspil-Union (DBU) har valgt at invitere 40 tilhængere med til onsdagens EM-semifinale mod England på Wembley. Det oplyser unionen i en pressemeddelelse.

Det er ellers ikke muligt for danskere med adresse i Danmark at være til stede på lægterne på grund af de britiske indrejseregler under coronapandemien.

Annonce

Men DBU har tilladelse til at sende et fly med spillernes og stabens kærester eller ægtefæller, DBU's ledelse og udvalgte partnere til storkampen.

Og her får 40 heldige fans altså adgang. De vil være en del af en særlig DBU-coronaboble uden kontakt til andre end dem, de rejser med.

- Fans er det vigtigste i fodbold. Det mærker vi alle i disse dage med et rødt-hvidt Danmark og kæmpe folkefest.

- Derfor er vi glade for at kunne give en tur til semifinalen på Wembley til nogle af de landsholdsfans, der har støttet holdet i tykt og tyndt de seneste år, siger DBU-direktør Jakob Jensen i pressemeddelelsen.

Til kvartfinalen mod Tjekkiet i Aserbajdsjans hovedstad, Baku, blev 50 roligans sendt afsted på DBU's regning.

Mens folk, der bor i Danmark, ikke kan tage til England, har danskere med bopæl i Storbritannien mulighed for at købe billetter til den største danske landskamp i mange år.

7900 billetter er reserveret til danskere, og DBU forventer, at alle bliver solgt til kampen, lyder det i pressemeddelelsen.

Opgøret spilles onsdag klokken 21 dansk tid.

Det af DBU chartrede fly med spillernes koner, kærester og andet godtfolk i DBU-regi samt de 40 udvalgte fans letter mod London onsdag. Altså på kampdagen.

Danmark blev klar til semifinalen med en 2-1-sejr over Tjekkiet i Baku, mens England vandt 4-0 over Ukraine i Rom.

EM's første semifinale spilles tirsdag aften. Også på Wembley. Her tørner Spanien og Italien sammen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Sport

Dansk golfspiller er med i topstrid inden finalerunde

Annonce
Annonce
Sport

Stjerners offday koster Odense første sæsonnederlag

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Se rørende video af Eriksens gensyn med holdkammeraterne i Inter

Sport

Bayern München ydmyger Bochum i Bundesligaen

Sport

Viborg-backer bomber Aarhus i sænk og fortsætter stime

Sport

Thomas Frank tager første skalp på fremmed græs

Sport

Esbjerg sejrer knebent over Fremad Amager

Sport

Colombianer stopper hos Movistar efter mystisk Vuelta-exit

Sport

Skjern henter keepererstatning i svensk topklub

Sport

Kaptajn Løchte og makker sikrer suveræn dansk sejr

Sport

Dansk duo snupper sølv i 1000 meter toerkajak

Sport

Aastrand vandt suverænt VM-guld: Publikum fortjente vink

Sport

Roer efter VM-bronze: Diskusprolaps gør ondt hver dag

Sport

René Holten havner langt fra podiet i VM-finale

Annonce