Annonce
Sport

DIF vil lægge slagplan med regeringen efter Qatar-debat

DIF-formand Hans Natorp inviterer snart regeringen til et møde om, hvordan man fra dansk side skal agere, når det gælder internationale sportsbegivenheder som næste års fodbold-VM i Qatar. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DIF vil invitere regeringen og nøgleaktører til møde om kontroversielle værtslande for idrætsbegivenheder.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) vil inden længe invitere regeringen til et møde omkring en fælles dansk slagplan, når det gælder store, kontroversielle sportsbegivenheder.

Det fortæller DIF-formand Hans Natorp, efter at fodboldlandsholdet tidligere på ugen har kvalificeret sig til næste års omdiskuterede VM i Qatar.

- Vi sætter os for bordenden til en rundbordssamtale om, hvordan vi eksekverer det i fremtiden.

Annonce

- Vi inviterer repræsentanter fra regeringen og flere andre aktører.

- Lige nu er vi i gang med at sætte en ramme op, så vi kan være helt skarpe, når vi sætter os til bordet, så derfor har vi endnu ikke sat en dato på, men den kommer snart, siger Hans Natorp.

Onsdag lyttede han med, da kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen var kaldt i samråd i Folketingets kulturudvalg omkring næste års fodbold-VM i Qatar.

Flere tusind migrantarbejdere har mistet livet i forberedelserne til VM i Qatar, der ikke overholder menneskerettighederne.

Natorp fortæller, at DIF allerede i juli lancerede en strategi rettet mod den slags problemstillinger.

Strategien handler blandt andet om at påvirke placeringen af fremtidige sportsbegivenheder med en mere kritisk stemme.

Derudover ønsker DIF at få flere idrætsledere med danske værdier tættere på magtens centrum. Hvis strategien lykkes, skulle det gerne på sigt give færre sportsarrangementer i lande som Qatar.

- Vi har lavet en strategi i DIF, men vi skal have en klar rollefordeling med regeringen og andre aktører.

- Idrætten skal ikke føre udenrigspolitik, så det skal foregå i et samspil.

- Regeringen og politikerne har taleret i nogle rum, hvor vi ikke kan komme. Det kan være i EU og Europarådet, hvor det er vigtigt at sætte tryk på, siger Hans Natorp.

DIF-formanden vurderer, at der er god overensstemmelse mellem det, han hørte på onsdagens samråd og DIF's egne holdninger.

Og så glæder han sig over, at der var bred politisk enighed blandt partierne om, at sportsudøvere ikke skal boykotte idrætsbegivenheder.

- Det kan aldrig blive sportsudøvernes opgave at boykotte noget, medmindre at der er tale om en national dansk boykot at et givent land, siger Natorp.

I forbindelse med fodbold-VM i Qatar anerkender DIF-formanden desuden Dansk Boldspil-Union (DBU) og Amnesty for at sætte fokus på menneskerettigheder og forsøge at påvirke Qatar.

- For mit eget vedkommende, så vil jeg også være obs på, hvilke sammenhænge jeg indgår i, når det gælder VM i Qatar. Jeg kommer ikke til at deltage i noget, der ligger en millimeter uden for skiven.

- På samme måde er det en relevant diskussion for politikerne omkring, hvordan de vil bakke op om landsholdet uden at legitimere et regime, man ikke ønsker at legitimere, siger Natorp.

Ud over repræsentanter fra regeringen vil DIF blandt andre invitere Play the Game, der arbejder for demokrati og gennemsigtighed i sport, samt Amnesty og Transparency International med til det kommende møde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Sport

Axelsen har tabt 14 af 15 kampe til Momota: Er blevet bedre

Annonce
Annonce
Sport

Politi efterforsker tilskueres kritiske banner om Newcastle

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Skibhus Avisen

Simon skal kigge i alle retninger: - Det er det, jeg har drømt om

Sport

Frederik Andersen stråler i danskermøde i NHL

Sport

Verstappen snupper pole position for næsen af Hamilton

Dalum Hjallese Avis

2-1 og hjem i bad: Kinesere flyver over drama i Dalum

Sport

Italiens banelandshold har fået stjålet cykler for millioner

Sport

Bilinspektør om Chris Anker-ulykke: Chauffør begik ikke fejl

Sport

Sen scoring ødelægger Rødovre-træners debut

Sport

Dansk bane-talent bliver sekser i mangekamp ved VM

Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Sport

TV 2 ændrer VM-dækning efter Chris Ankers dødsfald

Sport

Overlegen Axelsen prygler sin modstander og er i finalen

Sport

Stærk indledning grundlægger smal Esbjerg-sejr i Kroatien

Sport

Danske bane-helte fra Tokyo misser VM-podiet i parløb

Sport

Nervøs herredouble kæmper sig i badmintonfinale i Odense

Sport

Dansk golfspiller tilbageerobrer førsteplads i Spanien

Sport

Yussuf Poulsen stråler og sørger for Leipzig-comeback

Annonce