Annonce
Sport

Komisk kasse sikrer Arsenal sejren på Stamford Bridge

Arsenal havde ikke særlig godt fat i kampen mod Chelsea, men vandt alligevel. Foto: Shaun Botterill/Ritzau Scanpix
Jorginho stod bag en tilbagelægning, der blev meget dyr for Chelsea, da Arsenal tog sejren med hjem.

En mislykket tilbagelægning blev til et komisk mål, da Arsenal onsdag aften slog Chelsea med 1-0 på udebane i Premier League.

Chelsea var voldsomt tæt på at udligne kort før tid. De blåklædte ramte således overliggeren to gange, men sejren gik til Arsenal.

Sejren sender Arsenal op på ottendepladsen, hvorfra klubben nu har ét point op til ærkerivalen Tottenham på den syvendeplads, der giver en plads i den nye europæiske turnering Europa Conference League.

Arsenal har samtidig to point op til Liverpool på sjettepladsen og tre point op til West Ham på femtepladsen.

Chelsea missede muligheden for at tage afstand til netop West Ham, som stadig kan nå at få fingre i den Champions League-billet, Chelsea lige nu er i besiddelse af på fjerdepladsen.

Der er seks point mellem de to hold. Chelsea har to kampe tilbage, mens West Ham har tre kampe tilbage og dermed mulighed for at overhale bysbarnet.

Chelsea var uden en skadet Andreas Christensen i onsdagens opgør.

Chelsea havde bolden i langt det meste af tiden og skabte også langt de fleste chancer, men det betød intet, da Jorginho efter 16 minutter koksede en tilbagelægning totalt.

Brasilianeren sendte bolden tilbage mod Kepa Arrizabalaga i Chelseas mål, men keeperen stod ikke, hvor Jorginho havde regnet med.

Han havde flyttet sig en smule ud ved siden af målet, og da Jorginho ekspederede bolden i retning af målet, måtte Kepa spurte ind og redde den på stregen.

Det lykkedes i første omgang, men bolden havnede hos Pierre-Emerick Aubameyang. Han sendte bolden skråt tilbage til Emile Smith Rowe, som plaffede den i mål.

Chelsea pressede som sagt på, og efter godt en time lykkedes det Christian Pulisic at få bolden i nettet. Målet blev dog annulleret på grund af offside.

De sidste minutter var ét langt stormløb mod en meget lavtstående Arsenal-defensiv.

Det blev til flere store chancer. Den første tilfaldt Christian Pulisic, da han var helt fri i højre side af feltet med fire minutter tilbage af kampen. Han kom dog en smule for sent og fik ikke ordentligt træf på bolden.

I de sidste sekunder af den ordinære spilletid måtte Arsenals keeper, Bernd Leno, med en klasseredning verfe bolden på overliggeren efter et hovedstød fra Kurt Zouma. Riposten landede hos Olivier Giroud, som sparkede bolden tilbage på overliggeren.

Arsenal holdt stand og tog en vigtig sejr.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Sport

Investor køber 70 procent af superligaklubben Viborg FF

Annonce
Annonce
Sport

3845 danske fans har billet til EM-brag i Amsterdam

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Christian Eriksen skal have indopereret en pacemaker

Sport

To coronasmittede ryttere vil sende hold ud af Touren

Sport

VM-stamme skal forsvare herrelandsholdets OL-guld i Tokyo

Give Avis

Trafikinfo: DM i landevejscykling bliver generalprøve på Tour de France

Sport

Uefa føjer regnbuefarver til sit logo efter hård kritik

Sport

Landsholdslæge: Vi fik Christian tilbage med hjertemassage

Sport

Bale indgyder respekt hos danske forsvarsspillere

Sport

FAKTA: Danmark klarer eller overgår OL-medaljemålsætning

Sport

Eriksen har sendt besked til Inter-spillere i gruppechat

Sport

Uefa besvarer kritik: Spillernes ønske at afvikle kampen

Sport

OL-målsætning er klar: Danmark satser på 8-10 medaljer

Sport

Eriksens tilstand er stabil: Sender ny hilsen til landsholdskammerater

Ugeavisen Vejle

Wæthæl bag hyttetur: Motion og hygge

Sport

Laudrup: Uefa gav reelt ikke spillerne valgmulighed

Sport

Silkeborg henter tidligere dansk mestermålmand

Sport

Eriksen-hændelse vækker grimme minder for Hjulmand

Sport

Formstærk landsholdsprofil foretrækker to makkere

Sport

Landsholdslæge bekræfter hjertestop: Men alle test ser fine ud

Sport

Landsholdet håber på halv hjemmebane i Amsterdam

Sport

Polen har massiv respekt for hurtig svensk kontramaskine

Sport

DBU afholder pressemøde efter Eriksen-kollaps: Følg det live her på sitet

Annonce