Annonce
Sydhavnen

BK Frem støtter lokale hjemløse med ny trøje

Her ses Hellebros direktør, Eva Riedel, sammen med BK Frems formand, Per Jakobsen.
Annonce

Ligesom så mange andre fodboldklubber stod BK Frem i en vanskelig økonomisk situation, da coronakrisen lukkede ned for al fodbold og dermed også klubbens billetindtægter. Siden har fans, medlemmer og spillere dog samlet 250.000 kroner ind til BK Frem, og det betyder, at klubben nu står i en bedre økonomisk situation, hvor den har overskud til at hjælpe andre.

Derfor har BK Frem lanceret en ny støttetrøje, hvor 100 kroner af trøjens pris på 250 kroner går til værestedet Hellebro, som huser unge hjemløse fra Valby. Resten af beløbet går til ungdomsarbejdet i BK Frem.

- Jeg håber, at fremmerne vil tage godt imod trøjen. Og vil stå bag initiativet med at støtte et godt socialt formål i vores del af København, siger Per Jakobsen, der er formand for FREM.

Udover støtten, som kommer fra trøjen, inviterer BK Frem også de hjemløse fra Hellebro til en fodboldkamp i den kommende sæson, når der igen kan komme tilskuere på stadion. Det er noget, der vækker glæde hos det lokale værested.

- Som privat lokal forening, der arbejder for at få unge hjemløse i seng, skole og job, er det en stor glæde for Hellebro at blive inkluderet i Frems univers. Sport for kroppens skyld, men også for fællesskabets skyld, er noget Hellebros unge kan mærke, og vi glæder os meget til at være med til at overvære og støtte Frems kampe, siger Eva Riedel, der er direktør for Hellebro.

Trøjen er allerede sat salg og kan købes på BK Frems webshop.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sammenhold

Mihai og Michael holder Sluseholmen ren i fritiden: Man skal affinde sig med, at man er ham den underlige, der render rundt og samler skrald

Annonce