Annonce
Budgetaftalen

Budgetaftalens indflydelse på Sydhavnen: Vi havde håbet på flere budgetposter

Området ved Sydhavn Skole er blandt andet et af de steder, der vil blive investeret i. Foto: Kurt Lonstrup
Annonce

Budgetaftalen 2021 gav ikke de helt store investeringer til Sydhavnen, som mange måske havde håbet på - dette til trods for, at der stadig er nogle budgetposter, der direkte peger mod bydelen.

De lyder som følger:

- Ung mor på vej - 0,9 mio udløb.

- Klubhus Bavnehøj - 0,8 mio planlægning.

- Anlægsbevillinger til sikre skoleveje ved Sydhavn Skole og den nye skole på Sluseholmen.

- Genopretning af vejinfrastruktur - Bavnehøj Allé.

Joan Røge, formand for Kgs. Enghave Lokaludvalg, ærgrer sig også over manglen på budgettiltag, men ser dog også frem til de nye indsatser. Hun uddyber følgende i en pressemeddelelse:

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Kgs. Enghave Lokaludvalg havde håbet på flere budgetposter til vores bydel. Sydhavnen betegnes som en udsat bydel, hvilket giver udfordringer blandt andet ved Anker Jørgensens Plads, og vi har en stor gruppe af blandt andet ældre borgere, der er blevet begrænsede i deres mobilitet, efter Movia har ændret busruterne. Vi påskønner de bevilgede penge og ser frem til en øget indsats til bydelens unge mødre, bedre idrætsfaciliteter ved Bavnehøj og en mere sikker skolevej til børn og unge i området.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Miljø

53 nye elbusser på vej

Annonce