Annonce
Byliv

Corona ændrer Sydhavn Sogns traditioner: Annullerer påskelam og uddeler gratis burgere

Her Frederiksholm Kirke i Sydhavn Sogn.
Coronarestriktionerne betyder, at den vanlige skærtorsdagsmiddag med påskelam i Frederiksholm Kirke er aflyst, til gengæld vil der ved tilmelding være mulighed for at hente gratis burgere ude foran kirken.

I påsken holder Sydhavn Sogn normalt skærtorsdagsmiddag i Frederiksholm Kirke. Her kan man under normale omstændigheder komme og spise god mad og være sammen med andre. Men den fine tradition er desværre ændret grundet corona-pandemien.

Derfor må skærtorsdagsmiddagen i Frederiksholm Kirke nydes på anden vis.

Sydhavn Sogn har i stedet arrangeret ‘to go’-påskeposer, som præsterne og menighedsrådsformanden deler ud foran kirken.

Påskeposen indeholder snacks, vin, vand, en lækker påskeoverraskelse og en hjemmelavet påskeburger, hvor man frit kan vælge mellem lam, vegetar og kylling.

- Normalt ville vi nyde hinandens selskab og spise sammen Skærtorsdag, hvor vi fejrer, at nadveren bliver indstiftet. Det kan vi desværre ikke i år, så i stedet uddeler vi påskemåltidet to go, så folk har mulighed for at nyde lidt godt til ganen og få en kærlig påskehilsen fra os, siger sognepræst Helene Ferslev.

Annonce

Skal bookes i forvejen

Uddelingen finder sted torsdag den 1. april mellem klokken 17 og 18. Påskeposen er gratis, men den skal bookes i forvejen. Der er én påskepose per person. Der er et begrænset antal, og det er først til mølle.

Man kan bestille en pose fra den 24. marts på Sydhavns Sogns hjemmeside eller sognets Facebook-side. Har man ikke mulighed for at bestille en påskepose online, kan man ringe til kirkekontoret på telefon 7010 3848.

I forbindelse med uddelingen af ‘to go’-påskeposerne har kirken fortsat fokus på at følge myndighedernes råd og retningslinjer, så man overholder corona-restriktionerne. Det gør kirken også ved Sydhavns Sogns øvrige aktiviteter i påsken, som godt kan gennemføres.


Normalt ville vi nyde hinandens selskab og spise sammen Skærtorsdag, hvor vi fejrer, at nadveren bliver indstiftet. Det kan vi desværre ikke i år, så i stedet uddeler vi påskemåltidet to go.

Helene Ferslev, sognepræst


Det gælder blandt andet kirkeuglens skattejagt omkring Frederiksholm Kirke, hvor børn kan tage deres forældre i hånden og gå på jagt efter påske-overraskelser.

Herudover holder Sydhavn Sogn en online debat om ensomhed med sognepræst Christian Rydahl som vært. Ensomhed har gennem corona-krisen været et af de største temaer, og 2. påskedag byder kirken velkommen til en samtale om ensomhed – hvorfor er ensomhed tabubelagt?

Paradoksalt nok må debatten foregå online, da corona-restriktionerne ikke er lempet nok til, at man kan holde den ved fysisk fremmøde. Man kan læse meget mere om debatten på kirkens hjemmeside www.sydhavnsogn.dk og på Facebook-profilen SydhavnSogn.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Gamle kirkelokaler skal gennem større forandring: - Vi håber, at det på sigt er med til at støtte op om kulturlivet i Sydhavnen

Corona

Slut med pop-up centre i København

Annonce