Annonce
Byliv

Erik er Tippens vogter: Det her er min stille kamp

Erik Schjønning. Foto: Jens Mouvielle
Sydhavnstippen er Erik Schjønnings andet hjem. Her har han i over fem år brugt tusindvis af timer på at passe og pleje det populære åndehul i vores elskede bydel. Årsagen er ganske særlig. Erik Schjønning vil nemlig gøre alt for at bevare det, han engang rynkede på næsen af.
Annonce

Hvis du holder af at komme på Sydhavnstippen for at kæle lidt med fårene, nyde den friske luft eller se ud over vandet, så har du sikkert stødt ind i 71-årige Erik Schjønning fra Sydhavnen.

Du ved ham med grensaksen og riven, der cykler rundt med arbejdshandsker og gummistøvler og sørger for, at Tippen står i tip-top stand til, at besøgende som du og jeg kan nyde godt af Sydhavnens fristed, hvor larm, bilos, stress og jag for en stund kan forsvinde og erstattes med noget, der minder om natur.

Den sidste del er vigtig. For Sydhavnstippen er jo, som Erik Schjønning ofte påpeger, ikke rigtig natur. Derfor rynkede han da også på næsen af Tippen til at begynde med, da han for første gang besøgte den for omtrent ti år siden. Men så blev han ramt af noget, han sidenhen ikke har kunne slippe.

- I begyndelsen rynkede jeg lidt på næsen af Tippen, for det er jo i virkeligheden ikke natur. Det er en forgrønnet losseplads, og det var sådan, jeg så den, griner Erik Schjønning, mens han bukker sig ned og kæler med et af fårene.

-Det er sjovt, som man kan ændre noget, inde i sig selv, der gør, at man skifter holdning fuldstændig. Nu vil jeg vove at påstå, at det her uden sammenligning er det bedste sted i hele København.

Annonce

Bøller bliver bløde

Og hvorfor er det så, at folk kaster sig op på cyklen og drøner mod lossepladsen, der er grøn på toppen? For Erik Schjønning er svaret enkelt.

Sydhavnstippen giver nemlig mulighed for, at man kan finde sig selv og falde ned på jorden i en tilværelse, der for de fleste bymennesker, er en travl størrelse.

- Dyrene her gør noget ved folk. Jeg har set unge mænd med rugbrød under armene, som folk i min alder kalder det, med store tatoveringer og mørke solbriller. Når de kommer herud til dyrene, så smelter de. Det er et fantastisk syn, siger Erik Schjønning og fortsætter:

Erik Schjønning. Foto: Jens Mouvielle

- Og det er dét, som Sydhavnstippen kan, der er så særligt. Jeg kan sige det uden at blinke: Tippen er uden sammenligning det bedste sted i København. Det er et frirum midt i byen, og selvom Tippen er indhyllet i alt det, der også ligger under jorden med industri og larm, så giver den luft og ro for dem, der kommer på besøg. Det er et pusterum fra regler, stres og jag. Her kan du holde frikvarter, indtil du igen kaster dig ind i tumulten.

Annonce

En stille kamp

En anden årsag til at Erik Schjønning render rundt og gør Tippen publikumsvenlig med sin grensaks, rive og andre remedier er, at det er hans måde at sørge for, at Tippen bevares som det fristed, det er i dag.

Jo flere, der får øjnene op for Tippen og får en god oplevelse, jo flere vil også være med til at værne om den mod de fare, der måtte lure.


Jeg kan sige det uden at blinke: Tippen er uden sammenligning det bedste sted i København. Det er et frirum midt i byen, og selvom Tippen er indhyllet i alt det, der også ligger under jorden med industri og larm, så giver den luft og ro for dem, der kommer på besøg. Det er et pusterum fra regler, stres og jag.

Erik Schjønning


- Jeg bruger så meget tid herude, fordi det er min måde at udkæmpe min stille kamp mod byggerierne på. Der er mange, som kæmper den kamp. Nogle gør det med store armbevægelser som Amager Fælleds Venner, og det har de god succes med. Jeg gør det ved at lave naturpleje og gøre Tippen publikumsvenlig, siger Erik Schøning og fortsætter:

- På den måde bliver den værd for andre at beskytte, hvis nogen skulle få den idé at begynde at bygge herude.

Erik Schjønning tager et par målrettede skridt. Der er noget, han skal vise frem. Vi kommer forbi et bålsted. Engang var der 12 af dem på Tippen, men under Corona blev antallet af besøgende mangedoblet, og det er de små stencirkler med udbrændte grene et tydeligt bevis på.

- Under corona oplevede vi stor tilgang herude. Pludselig var antallet af besøgende tidoblet, og det kunne ikke mindst se på antallet af bålsteder. Vi gik fra 12 til 76 bålsteder, og jeg rendte rundt og holdt øje med hver og en for at se, om folk huskede at slukke dem helt, siger Erik Schjønning og kigger på mig, som om jeg forventer lidt brok. Men sådan er han ikke:

- Det gjorde de faktisk næsten allesammen, og det gør mig glad, at andre også tager Tippen til sig og værner om den. Her skal være plads til alle, og det er noget, vi kun kan sikre sammen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce