Annonce
Byliv

Fåret Betty blev dræbt og læserne undrede sig: Nu tager ejerne affære

Fåret Betty blev fundet mandag 11. janaur og episoden er politianmeldt. Foto: Børnenes Dyremark
Efter drabet på fået Betty har læsere henvendt sig og spurgt ind til, hvorfor der ikke er skiltet bedre mod løse hunde på Sydhavnstippen. Det ønske bliver nu imødekommet af grundejerne By & Havn.
Annonce

Mandag morgen 11. januar blev fåret Betty fundet på tippen. Hovedet og bagkroppen var bidt af, og mistanken faldt med det samme på, at det måtte være en hund, der har taget livet af Betty.

Der er nemlig ofte løse hunde på Sydhavnstippen, selvom der er enkelte skilte mod, at folk slipper deres hunde løs. Det forekommer nemlig, at hundene bider fårene eller skræmmer fårene i vandet, hvilket har resulteret i flere drukneulykker.

Efter SydhavnenLIVs artikel om drabet på Betty har en læser henvendt sig og skrevet følgende:

- Jeg undrer mig over, at der ikke er flere og tydeligere skilte på Tippen om at løse hunde er forbudt over hele området, på nær i hunde-løbegården. Løse Hunde er ikke kun til gene for dyrene derude men også for de mennesker, der er bange for hunde. Man bliver tit overfaldet verbalt, hvis man venligt prøver at gøre opmærksom på dette.

Annonce

Flere skilte på vej

Sydhavnstippen ejes af By & Havn, og derfor er det deres ansvar at sætte skilte op, hvis de mener, der er behov for det.

Ove Frandsen er driftsleder på Tippen fra By & Havn, og han fortæller til SydhavnenLIV, at han gerne sætter flere skilte op, hvis folk mener det kan gøre en forskel for besøgende såvel som for fårene.


Jeg hører bekymringen, og jeg sætter gerne nogle flere skilte op mod løse hunde ude på Sydhavnstippen, for de skal selvfølgelig ikke være der, når de skræmmer både får og øvrige gæster.

Ove Frandsen, driftsleder på Sydhavnstippen for By og Havn


- Jeg hører bekymringen, og jeg sætter gerne nogle flere skilte op mod løse hunde ude på Sydhavnstippen, for de skal selvfølgelig ikke være der, når de skræmmer både får og øvrige gæster, siger Ove Frandsen og fortsætter:

- Det forholder sig sådan, at hvis man ikke overholder den skiltning, så kan man faktisk få en bøde på 2.500 kroner.

Annonce

Flere indsatser på området

Ud over at der nu kommer flere skilte op mod løse hunde på Sydhavnstippen har By & Havn allerede etableret en række tiltag for at beskytte fårene og samtidig give folk med hund en mulighed for at slippe dem løs og give dem den frihed, en hund nu engang har brug for.

- Tæt ved Stark har vi lavet en hundegård på ca. 3.000 kvadratmeter. Vi har sat en låge i og holder løbende øje med hegnet, der afgrænser gården, og derinde kan hundene rende frit uden at skræmme hverken får eller andre besøgende på Sydhavnstippen, siger Ove Frandsen.

Snart kommer der flere skilte på Tippen mod løse hunde. Foto: Kgs. Enghave Lokaludvalg.

Desuden er antallet af skambid på fårene blevet reduceret kraftigt siden man har sat en gruppe Alpacaer ud på Sydhavnstippen, har Børnenes Dyremark der ejer dyrene tidligere fortalt.

Dyrepasserne har tjekket de resterende får, der ikke har tegn på skader.

Fårene går om vinteren på den sydlige del af Tippen og om sommeren på den nordlige del, så bjørneklo osv. holdes nede begge steder.

Efter drabet på Betty, som er blevet politianmeldt, er der 26 får tilbage på Tippen. De bliver dagligt talt og fodret af dyrepasserne fra Børnenes Dyremark.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce